Men Amagermanden er langt fra den eneste drabsmand eller sædelighedsforbryder, der har grund til at sove uroligt ved tanken om de dna-profiler fra biologiske spor, der som tikkende bomber ligger i dna-registeret og venter på at detonere som anholdelser i uopklarede sager.
Alene i uopklarede mordsager har politiet omkring 60 dna-profiler liggende klar i dna-registeret.
»Jeg vil da blive overrasket, hvis sagen fra Fasanskoven skulle vise sig at blive den sidste drabssag, hvor teknikken og heldet går op i en højere enhed, så det siger bingo i opklaringen,« siger chefen for politiets dna-register - politiinspektør Jørn Gravesen - til B.T.
Selv om nogle af de uopklarede mord stammer fra før 1990, hvor man for alvor begyndte at arbejde med dna-teknikken, har det alligevel været muligt i flere af dem at lave brugbare dna-profiler fra rester af eksempelvis blod, spyt eller sæd på gerningsstedet.
»Dna-teknikken udvikler sig hele tiden, så vi mødes hver måned med Retsgenetisk Afdeling og drøfter løbende, om der er gamle sager, som der nu er fornuft i at kigge på igen. Særligt en lille håndfuld af mordsagerne holder vi et særligt vågent øje med,« tilføjer dna-registerets chef uden at ville gå i nærmere detaljer.
I den forbindelse påpeger Jørn Gravesen, at drabssager i modsætning til langt de fleste andre straffelovsovertrædelser ikke forældes i forhold til at kunne straffe gerningsmanden.
»Selv i sager, hvor gerningsmanden beviseligt er død, kan det tit være rart at få sat det sidste punktum i opklaringsarbejdet,« tilføjer politiinspektøren til B.T.
