Disse ti stillinger er sværest at få besat i Region Hovedstaden

Elektriker, kok og butiksassistent er blandt de ti stillinger, der er sværest at få besat i Region Hovedstaden.

Nogle stillinger er bare nemmere at besætte end andre, og der er i særdeleshed også nogle stillinger som er sværere at få besat end andre. Det viser et nyt rekrutteringssurvey, som Beskæftigelsesministeriet netop har offentliggjort.

De ti stillinger, der er sværest at besætte er baseret på de stillingsbetegnelser, der oplever den største andel af forgæves rekrutteringer i Region Hovedstaden. Rekrutteringsforsøgende er foretaget i perioden fra september 2018 til februar 2019.

Region Hovedstadens ti sværeste stillinger at besætte

På en tiendeplads er chauffør at finde. Kun 43 procent af rekrutteringsrunderne gav pote, da nye chauffører skulle ansættes.  Også kun 43 procent bed på, da man ville ansætte jurister. De bringer juristerne ind på en niendeplads.

På ottendepladsen ses butiksmedhjælper med 38 procent, mens programmør kommer ind på syvendepladsen med 36 procent.

En stilling som elektriker er heller ikke altid lige nem at få besat. Kun 32 procent af rekrutteringsrunderne lykkes nemlig, hvilken giver elektriker en sjetteplads.

På femtepladsen kommer SOSU-assistent med 30 procent og account manager kommer ind på fjerdepladsen med 28 procent.

I bunden af statistikken finder vi kok med 26 procent, og bogholderi- og regnskabsassistent med 25 procent. Det giver dem henholdsvis tredje- og andenpladsen.  

Førstepladsen går til butiksassistentstillingen, hvor kun 24 procent af rekrutteringsrunderne ender med en ansættelse.

Se tabellen for de ti stillinger med største rekrutteringsproblemer i Region Hovedstaden herunder

STAR rekrutteringssurvey februar 2019
STAR rekrutteringssurvey februar 2019
Foto: Beskæftigelsesministeriet

Forskel på region og hele landet

Nu hvor tallene for Region Hovedstaden er kommet frem i lyset, er det sjovt at sammenligne disse upopulære stillinger med hele landet.

For der er faktisk meget stor forskel på hvilke stillinger der er de sværeste at besætte. Kun to af de samme stillinger går igen fra Region Hovedstaden, nemlig jurist og programmør. I hele landet ligger jurist på en femteplads over de mest vanskelige stillinger at besætte med 34 procent, mens programmør ligger på en andenplads med 32 procent.

Men stillinger som folk i Region Hovedstaden gerne vil have, er danskerne på landsplads ikke så vilde med.

Det gælder f.eks. stillinger som mekaniker, køkkenmedhjælper, tjener, serveringsmedarbejder og murer.

Se tabellen for de ti stillinger med største rekrutteringsproblemer i hele landet herunder

STAR rekrutteringssurvey februar 2019
STAR rekrutteringssurvey februar 2019
Foto: Beskæftigelsesministeriet

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik