Disse statsskove bliver vildere - skal fremover stå urørte

I dag løfter regeringen og Dansk Folkeparti sløret for, hvor de kommende urørte skove og anden biodiversitetsskove bliver placeret.

I de kommende år får Danmark mere vild skov.

7.373 hektar nordsjællandsk skov - eller hvad der svarer til mere end 10.300 fodboldbaner - skal fremover forvandles til urørt såkaldt vild skov. Nordsjælland er derfor et af de steder, hvor der udpeges allermest urørt skov.

Det ligger fast, efter Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, Venstre, og miljøordfører for de Konservative, Mette Abildgaard i dag var i Gribskov for at udpege en lang række skove, hvor biodiversiteten skal have førsteprioritet, lyder det..

I alt 11 skove i Nordsjælland er udpeget til at skulle omlægges til vild skov, og med knap 3.000 hektar bliver Gribskov klart landets største af slagsen.

Den store udpegning af urørt skov er, ifølge Jakob Ellemann-Jensen, et ambitiøst bidrag til naturen.

- Det her er over en fordobling af vores arealer med urørt skov og anden biodiversitetsskov. Så det er en rigtig god dag i dag for Danmarks natur og os, der kan lide at boltre os i den, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der indgik aftalen tilbage i maj 2016 som en del af Naturpakken.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ringede et træ af under dagens pressemøde.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ringede et træ af under dagens pressemøde.
Foto: Ida Høgh - TV2 Lorry

45 skove i hele Danmark

På landsplan indgår 45 skove i udpegningen. Skovene omfatter rundt regnet 13.800 hektar. Der er dermed tale om den hidtil største udpegning af urørt skov og anden biodiversitetsskov.

Omkring 13 millioner træer bliver beskyttet af aftalen. Det svarer til, at hver dansker får omkring to vilde træer i statens skove.

Så mange hektar er der udpeget i Nordsjælland:

  • Arresødal Skov: 51 hektar
  • Charlottenlund Skov: 61 hektar
  • Farumskovene: 1.122 hektar
  • Gribskov: 2.937 hektar
  • Gurre Vang og Horserød Hegn: 97 hektar
  • Hellebæk, Teglstrup Hegn: 476 hektar
  • Jægersborg Hegn m.fl.: 508 hektar
  • Nejede Vesterskov: 59 hektar
  • Rude Skov: 317 hektar
  • Store Dyrehave: 110 hektar
  • Tisvilde Hegn: 1.635 hektar
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik