DI: Skraldekonflikt er skræmmekampagne

I skal ikke komme og tage vores lave arbejdstid og gode løn fra os. Sådan lyder det budskab, som strejkende skraldemænd i hovedstadsområdet i virkeligheden gerne vil trænge igennem med, mener Dansk Industri (DI). Det skriver politiken.dk.

Skraldemændene har selv meldt ud, at de strejker for at protestere mod det private renovationsfirma HCS, der ind til for nylig stået for afhentningen af skrald på Vestegnen.
Skraldemændene beskylder firmaet for at give sine medarbejdere dårlige arbejdsforhold.
Men den forklaring, mener DI, er en dækhistorie for skraldemændenes virkelige hensigt med strejken:
»Det, der foregår, har ikke så meget at gøre med HCS. Det er en skræmmekampagne med det ene formål at sende et klart signal til private virksomheder: Hold snotten væk fra affaldet i København«, siger branchedirektør i DI Transport Michael Svane til politiken.dk.
Men hvordan hænger en konflikt på Vestegnen sammen med fyldte skraldespande i København og på Frederiksberg?
Ifølge Dansk Industri straffes HCS for at have bevæget sig ind på det københavnske marked, som de fra årsskiftet overtager dele af, skriver politiken.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik