DF vil flytte jobs til Udkantsdanmark

Naturstyrelsen og Banedanmark er på DF's liste over arbejdsplader, der kan udflyttes fra hovedstaden.

Der er for mange statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, mener Dansk Folkeparti, som nu kommer med en liste på 12 arbejdsplader, der kan flyttes væk fra byen og ud i provinsen. Det skriver tv2.dk.

Listen spænder over alt fra Styrelsen for Videregående Uddannelser over Kulturstyrelsen til Vejdirektoratet.

- Det er jo oplagt, at mange af de ting, som disse styrelser beskæftiger sig med, i den grad har relevans for lokalområderne rundt omkring i Danmark og ikke nødvendigvis særlig meget relevans for København, siger gruppeformand for DF, Peter Skaarup til TV2.

Se også: Frygt for Løkkes planer - vil flytte statslige arbejdspladser

- Hvis man eksempelvis tager NaturErhvervstyrelsen, så skaber de rammerne for danske landmænd og fiskere og den natur, der omgiver os. Og så er det jo ret naturligt, at sådan en organisation også befinder sig ude i landdistrikterne, siger han.

Det er ikke nødvendigvis alle steder på listen, der skal flyttes, men de skal være en del af den diskussion, som partiet skal have med Venstre.

DF er nemlig ikke ene om at ville omrokere offentlige myndigheder. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen kigger også på, hvilke statsjob, der kan flyttes ud.

Regeringspartiet er ikke kommet med en konkret liste endnu.

Ud over Kulturstyrelsen, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Vejdirektoratet står NaturErhvervstyrelsen, Banedanmark, Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Geodatastyrelsen, Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Visit Denmark også på partiets liste.

Udmeldingen fandt sted mandag på Dansk Folkepartis første dag af partiets sommergruppemøde, som varer til onsdag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20200122-103312-A-1920x1281we

Hvem tør gå først? Partier bag forslag om at droppe valgplakater i København

20190704-114409-5-1920x1338we

Politikere vil have lattergas på forbudsliste

Trafikstøj(1)

playTransportordførere svarer igen på kras kritik fra borgmester i støjplaget kommune

Lars Løkke Rasmussen

playMan skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere