DF: Ungdomshus skal forhindres med alle midler

Dansk Folkeparti vil gennemgå hele Københavns kommunes beslutningsproces om et nyt Ungdomshus med en tættekam for at lede efter fejl, der kan forhindre at de unge får et hus.- Hvis alt ikke er foregået efter reglerne teknisk og juridisk så har vi jo noget nyt, og hvis vi kan finde noget, så vil vi bruge det, siger Martin Henriksen, mf, Dansk Folkeparti, til TV2/LORRY.

Beslutningen i Dansk Folkeparti kommer efter dagens forespørgselsdebat i Folketinget om Ungdomshuset.

Her fik Københavns kommune regeringens ord for at kommune må gøre som de vil i sagen om placering af det nye ungdomshus.

Dansk Folkeparti er utilfreds med den måde Københavns Kommune har håndteret sagen omkring Ungdomshuset på, og havde derfor indkaldt justitsminister Lene Espersen og velfærdsminister Karen Jespersen til forespørgselsdebat i Folketinget i dag.

-Både de konservative og venstres bagland i København gør meget ud af at de unge ikke skal have et hus, så vi forventer at partierne på Christiansborg er enige i, at det skal forhindres, siger Martin Henriksen, der var partiets ordfører på debatten.

På forhånd regnede Dansk Folkeparti derfor med opbakning fra regeringspartierne til deres forslag om, at der bliver afholdt lokale folkeafstemninger om, hvor det nye ungdomshus skal ligge. Men Regeringens svar var klart: der er kommunalt selvstyre, så den sag blander vi os ikke i.

Forslaget om folkeafstemning blev nedstemt, men det betyder ikke at sagen er slut. For selvom Københavns Borgerrepræsentation forventes at vedtage det nye Ungdomshus endelige placering på deres møde den 11 juni, så trækker Dansk Folkeparti et nyt våben. Nu varsler partiet, at de vil nærlæse alle beslutninger og se alle de politiske procedurer efter i sømmene. Det sker i håbet om at finde ud af at politikerne i Københavns Kommune har lavet en fodfejl, der kan forhindre vedtagelsen af det nye ungdomshus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik