DF ønsker særlig task force til bortførelser

DF vil have en særlig task force til at tage sig af sager om forældrestrid om børn af danskere og udlændinge.

Dansk Folkeparti vil have en særlig task force, der skal tage sig af sager, hvor en far eller mor bortfører sit barn til udlandet.
Udmeldingen kommer, efter at den 40-årige Thomas Sørensen tirsdag bortførte sin femårige søn Oliver fra Østrig, hvor han boede hos sin mor.
De danske myndigheder havde givet faren forældremyndigheden til drengen, mens de østrigske gav den til moren.
Sagen får Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, op af stolen.
- Vi har brug for en særlig task force til at tage sig af den slags sager. Den skal bestå af personale fra politiet, familiestyrelsen og udenrigsministeriet, siger Peter Skaarup, der vil drøfte forslaget med de relevante ministre.
- Der er forholdsvis få sager, og de er tilsyneladende ikke så højt prioriteret hos politiet. Så der er brug for nogle faste fagpersoner, der tager sig af disse sager og får rutinen i at behandle dem, fortsætter han.
Ifølge Peter Skaarup bør Danmarks stå fast på, at Oliver skal være hos sin far.
- Faren har fået ret ved de danske domstole, og så bortfører moren barnet til Østrig. Det fik så faren til at hente sønnen, men det er ikke en rimelig løsning, at man skal gøre det selv, siger han.
- Ifølge Haag-konventionen gælder afgørelsen i det land, hvor barnet har hjemme, så Danmark er i denne sag nødt til at slå i bordet overfor Østrig, siger Dansk Folkepartis retsordfører.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik