Det skal koste 1000 kroner at smide affaldet.

Fredensborg Kommune er ved at være godt og grundigt trætte af den mængde ulovligt affald, som et stigende antal af kommunens borgere smider rundt omkring på gader og i naturen.Derfor har kommunen nu besluttet, at den pris på cirka 1000 kroner, som det koster kommunen at fjerne affaldet, nu skal sendes direkte til den ansvarlige affaldssynder. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Kommunens administration har i det første halvår af 2009
udsendt 13 regninger i sager, hvor der er efterladt affald ved
for eksempel indkøbscentrene, siger formanden for Fredensborg
Kommunes Miljø- og Teknikudvalg, Ole Andersen (SF). Han mener
ikke, det bliver svært at finde frem til de affaldssyndere, der
for eksempel smider store affaldssække ud på villaveje.

- Det er
som regel let for kommunen at afsløre synderen. Der er næsten
altid et eller andet i sækkene, som kan afsløre dem, siger Ole
Andersen. I Helsingør Kommune har man også oplevet problemer med
folk, der smider affald ud i naturen.Her har man gennem
kampagner forsøgt at ændre folks adfærd, men dette har vist sig
ikke at være tilstrækkeligt.

- Vi har det som et evigt problem,
der er i stigning, siger affaldsplanlægger i Helsingør Kommune,
Lotte Rahbeck. Hun fortæller, at Helsingør Kommune har en nul
tolerance og politianmelder de borgere, der ulovligt smider
deres affald.- Men de er svære at identificere, siger Lotte
Rahbeck.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik