Det koster at snylte på verdensberømte Noma

Noma er et meget stærkt varemærke, som ikke må bruges uden tilladelse, fastslår Højesteret.

Et reklamestunt for en chokoladeklub har fået en bitter eftersmag. Firmaet bag reklamen har fået et økonomisk rap over nallerne for at have snyltet på den verdensberømte restaurant Nomas varemærke.

Det svenske firma Homecenter AB er af Højesteret dømt til at betale 150.000 kroner til Noma.

Krænkelsen skete, da Homecenter i annoncer på internettet forsøgte at lokke folk til at tilmelde sig chokoladeklubben.

Nye medlemmer kunne vinde en middag på verdens bedste restaurant, hed det. Problemet var, at Noma ikke var blevet spurgt.

I givet fald ville brugen formentlig have kostet en betragtelig sum.

I dommen fortælles nemlig om et arrangement, hvor et eventfirma ønskede at hyre Noma til at bespise 375 ansatte i et tysk firma.

Noma skulle have en million kroner plus moms. Af dette beløb udgjorde 175.000 kroner betaling for at kunne bruge Nomas navn over for medarbejderne i det tyske firma.

Højesteret mener om chokolade-sagen, at lokkemidlet var en utilbørlig udnyttelse af Nomas meget stærke varemærke.

Derfor er der sket en overtrædelse af både varemærkeloven og markedsføringsloven, og Homecenter skal som nævnt af med 150.000 kroner, som er et "rimeligt vederlag". Restauranten havde krævet 250.000 kroner.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20200417-093628-a-1920x1281we.jpg

Frisør ånder lettet op: Nu kan nye virksomheder få kompensation

Bryggens bastion islands brygge højhus amager

Undersøgelse af skandalehøjhus får kritik: "Totalt håbløst"

Parkeringsvagt

Nu kommer der kommunal parkeringskontrol i Brøndby

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere