Den nuværende kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, bliver ny teaterchef på Det Kongelige Teater. Det erfarer DR Kultur.
Morten Hesseldahl overtager posten fra Erik Jacobsen, der blev fyret i november sidste år efter seks år på posten.
Den 50-årige Morten Hesseldahl har været direktør i DR Kultur siden 2009.
Han har desuden været direktør for Dagbladet Information og er forfatter til flere bøger.