Det kan du lave i weekenden: Zombieapokalypse, 1. verdenskrig og en kongelig forbandelse

Flygt fra zombier, lær om livet som soldat under 1. Verdenskrig, eller hør historien om Prinsesse Anna i efterårsferiens sidste dage i Lorryland

03:08

Her kan du finde gode ideer til lørdag og søndag. Video: TV 2 Lorry

Efterårsferien er så småt ved at gå på hæld, og hverdagen nærmer sig igen. Men inden da har Lorry her 5 tips til, hvad du kan få de sidste dage til at gå med.

 

Kongens Forbandelse – En dramatisk fortælling for hele familien 

Kronborg Slot skruer tiden tilbage til renæssancen, når fortællingen om den danske Prinsesse Anna bliver vækket til live. Her kan man møde prinsesse Anna, den skotske Kong James, Jomfru Karen, hofnarren og adelsdamen Ingeborg. Gennem disse figurer bliver Kronborgs historie fortalt på en sjov og spændende måde.

Du kan gå på opdagelse på Kronborg Slot, hvor de forskellige figurer udspiller scener og fortæller om livet som adelig på Kronborg Slot tilbage i 1500-tallet. Vil man også ligne en rigtig prins eller prinsesse, kan man også få en rigtig renæssancemakeover. Hele fortællingen vil ende med en kanonsalut, som affyres uden for slottet kl 13.15 og 16.30.

 

Hvor og hvornår

Kronborg Slot, Kronborg Slot 17, Helsingør. Lørdag den 19. og søndag den 20. begge dage fra kl. 10-17. Entre er på 95 kroner for voksne. For børn under 18 er det gratis.

Læs mere om programmet her

 

Zombierne kommer – Gennemlev dit værste mareridt

Foto: Nationalmuseet

Har du gået med tanken om, at du sagtens ville kunne overleve en zombieapokalypse? Nu kan du endelig få testet den tese, når Nationalmuseet åbner op for deres Zombieapokalypse. Her kan du udforske gangene under Nationalmuseet, i (u)hyggeligt selskab med de skræmmende zombier.

Gangene snor sig som en labyrint, og de mange zombier gemmer sig lydløst i krogene, så du skal være parat på at spurte afsted, når de mange zombier komme væltende. Apokalypsen er bestemt ikke for sarte sjæle, og de anbefaler at man er 13 år eller derover, fordi det kan blive ekstremt uhyggeligt!

Hvor og hvornår

Nationalmuseet i København. Lørdag d. 19 og søndag d. 20, begge dage fra kl. 12-16.

Oplevelsen koster 130 kroner, hvilket giver adgang til zombieapokalypsen, zombieforedrag og fri adgang resten til museet.

Læs mere her

 

Garderhøjfortet – Soldaterlivet anno 1914

Foto: Mikael Schlosser

Nu kan du og hele din familie opleve, hvordan livet som soldat var, tilbage under 1. Verdenskrig. Børn og barnlige sjæle vil blive udstyret med en soldaterbog, hvor der står alle de informationer, en rigtig soldat har brug for. Derefter får i mulighed for at gå i krig med forskellige opgaver. Blandt andet kan i operere en kugle ud af en soldats ben og klare jer igennem en forhindringsbane.

Sammen med oplevelserne er også en særudstilling omkring sanitetstjenesten anno 1848-1920.  Her kan i blandt andet komme ind og se, hvordan en operationsstue så ud tilbage i 1864. Vil i lære lidt mere om livet som soldat under 1. Verdenskrig, så er dette den perfekte mulighed.

 

Hvor og hvornår

Garderhøjfortet, garderhøjfort 4, Gentofte. Lørdag den 19. og søndag den 20. fra kl. 10.30-16 begge dage.

Entre koster 60 kroner for voksne og 35 kroner for børn

Læs mere her

 

Hvem har myrdet Cæsar? – Historisk mordmysterie på Glyptoteket

Foto: Kim Nilsson

For over 2000 år siden blev Generalen af Rom, Julio Cæsar, myrdet med 23 knivstik. Men hvem gjorde det? Det kan du og din familie nu hjælpe med at opklare, når Glyptoteket inviterer til et vaskeægte mordmysterie. Ved hjælp af lydeffekter, gys og humor bliver historien fortalt, så hele familien kan være med.

Fortællingen starter kl 14:30 begge dage, og varer et kvarter. I har derfor rig mulighed at gå på opdagelse i resten af Glyptotekets samlinger, både før og efter fortællingen.

 

Hvor og hvornår

Glyptoteket, Dantes Plads 7, København V. Fortællingen varer fra kl. 14:00 til 14:30 både lørdag den 19.  og søndag den 20. 

Prisen er almindelig entre til Glyptoteket, hvilket er 115 kroner for en voksen. For børn under 18 er der dog gratis entre.

Læs mere om fortællingen her

 

Rundt om månen – Rundetaarn fejrer 50-året for månelandingen.

Foto: Ritzau/Scanpix

Den 20. juli 1969 landede Apollo 11 på månen. En historisk dag, fordi det var første gang et menneske satte ben på månen. Denne utrolige begivenhed markerer Rundetaarn med udstillingen Rundt om månen, hvor der vil være aktiviteter for hele familien.

Dansk Selskab for Rumfartsforskning vil være der, for at guide jer igennem historien og videnskaben bag den historiske bedrift. Du vil blandt andet få mulighed for at se en fuldskala udgave af raketten, der drev Apollo 11. Den er udstillet ved hjælp af Augmented Reality, hvor den står ved siden Rundetaarn, så du kan opleve den massive størrelse på raketten. Der vil også være videospil, robotter og fortællinger om månelandingen.

 

Hvor og hvornår

Rundetaarn, Købmagergade 52A, København. Lørdag den 19. og søndag den 20. Begge dage fra kl 10-18. Entre koster 25 kroner for voksne. For børn i alderen 5-15 koster det fem kroner.

Læs mere her

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?