Det kan du lave i weekenden: St. Patricks Day eller Disneyfest?

Den sidste weekend før påsken byder på en irsk folkefest, en sing-a-long med alle de kendte Disney-sange og en poetisk rundvisning på Assistens Kirkegård, som med garanti får både kærlighed og foråret til at blomstre.

Kunsten i hjernen

Fejr fredagen med at sætte strøm til hjernen på Statens Museum for Kunst.

Som en del af SMK Fridays tager museet dig i hånden til en fredag aften, hvor fokus er på hjernen.

Der vil være forskellige talks, et laboratorium som sætter strøm til de små grå og en kunstworkshop, hvor du kan blive klogere på samspillet mellem kunst og hjerne.

Hele baduljen er gratis og der er mulighed for at købe lidt at drikke og noget håndholdt mad.
Du skal blot medbringe krop, hjerne og godt humør.

Hvor og hvornår:
Fredag d. 16 fra 16-22 på Statens Musuem for Kunst, Sølvgade 48-50, København K

læs mere her: 

 

Oplev den irske nationaldag i midten af København. Det starter kl. 14.
Oplev den irske nationaldag i midten af København. Det starter kl. 14.
Foto: Copenhagen Skt. Patricks Day

Skt. Patricks Day parade

Vær med til at fejre den irske skytshelgen, når København males grøn for en stund.

Den irske nationaldag fejres med en festlig parade som vil føre dig igennem indre by.

Før det er den grønne folkemasse blevet varmet op på Rådhuspladsen med irsk riverdance og folkemusik.

Der vil være ansigtsmaling til børnene, og måske en lille irsk-kaffe at varme sig på til de voksne.

Hvor og hvornår:
Lørdag d. 17. Marts fra kl. 14-18 på Rådhuspladsen i København.

Læs mere her:

Syng med når De Uslebne Diamanter sætter gang i Disney's hits.
Syng med når De Uslebne Diamanter sætter gang i Disney's hits.
Foto: De Uslebne Diamanter

Syng med på alle hits fra Disney

Prøv dine sangkræfter af når disneycoverbandet De Uslebne Diamanter inviterer på en omgang genkendelige hits fra det danske disneykatalog.

Der er alt fra Junglebog hittet ‘Det rent og skær nødvendige’ til de jazzede sange fra Aristocats.

Bandet vil derudover være klædt ud som disneykarakterer, så der både er til øjne og ører.

Tag dit barn eller bedste Disney-ven i hånden, og smut ud på Islands Brygge Kulturhus til en omgang Disney sing-a-long.
Billetter koster 50 for børn og 65 for voksne. De kan købes på dette link

Hvor og hvornår:
Lørdag d. 17. Marts kl. 14 på Islands Brygge Kulturhus, Islands Brygge 18, København S.

Læs mere her:
 

I anledning af 50-året for den første Olsen Banden film, er der en ekstraordinær udstilling på Nordisk Film.
I anledning af 50-året for den første Olsen Banden film, er der en ekstraordinær udstilling på Nordisk Film.
Foto: Rolf Konow.

Kom ind bag Olsen Banden på Nordisk Film 

I år er det 50 år siden publikum for første gang kunne stifte bekendtskab med Benny, Egon og Keld.

Derfor åbner Nordisk Film kulisserne op for en ekstraordinær rundvisning for alle Olsen Banden fans.

Der vil blandt andet være et indblik i Yvonnes velkendte stue, bunkeren fra den jyske vestkyst og ikke mindre end 100 originale klenodier fra Danmarks mest kendte forbrydertrio.

Der er mulighed for selv at vandre rundt mellem kulisserne, men hvis man er til en guidet rundtur kan det tilkøbes.

Hvor og hvornår:
Lørdag og søndag fra 10-17 på Nordisk Film, Mosedalsvej 14, Valby. 

Læs mere her:
 

Diskofest for voksne

Spol tiden tilbage til 70’erne og genopdag de dansetrin, der blev udødeliggjort af John Travolta i filmen Saturday Night Fever, når Karl-e cafeén i Frederiksværk byder alle over 30 år op til dans. 

Snør danseskoene og inviter din udkårne ud på gulvet.

Entré koster 50 kroner.

Hvor og hvornår
Lørdag d. 17. marts fra kl. 20-24 på Karl-E, Nørregade 22, Frederiksværk.

Læs mere her:

 

Gadedigteren Christian Kronman guider dig igennem kirkegården med poesi og kærlighed.
Gadedigteren Christian Kronman guider dig igennem kirkegården med poesi og kærlighed.
Foto: Anders Vendelbo.

Kærlighed på Kirkegården

På Assistens Kirkegård ligger mange af vores store forfattere og digtere til hvile.

Derfor tager gadedigteren Christian Kronman dig på en rundtur blandt gamle træer og gravstene, og fortæller kærlige vers fra digtere som H.C. Andersen og Dan Turéll.

Dedikér søndagen til kærlighed og poesi.
Det koster 50 kroner.

Hvor og hvornår:
søndag d. 18. marts kl. 14. Mødested er Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, København N.

Læs mere her:
 

Trav og Trylleri

Tag toget til Charlottenlund på søndag, hvor travbanen Lunden inviterer hele familien til trav og tryl med Magiske Pingo.

Der er massere af aktiviteter og underholdning for børn, mens de voksne kan smide en 10’er på de heste med de sjoveste navne.

Billetter koster 40 kroner, men med lidt held kan det være, at du tager hjem med lidt mere.

Hvor og hvornår:
Søndag d. 18. Marts fra kl. 11.00-16.30 på Charlottenlund Travbane, Traverbanevej 10, Charlottenlund.

Læs mere her:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik