Det kan du lave i weekenden: Oplev naturmode, kunst og en sejltur

Du kan se frem til en dejlig weekend, hvor du kan sejle på Roskilde Fjord, se mode inspireret af naturen og kunst fra internationale kunstnere.

Sejltur med M/S Svanen på Roskilde Fjord

Den lille hyggelige blå kutter sejler fjorden rundt et par gange om dagen i denne weekend, så hvis du skal ud og nyde foråret, så findes der næppe en bedre måde at gøre det på.

Oplev Nationalpark Skjoldungernes Land fra vandsiden langs Roskilde Fjords smukke kyst. Og stå eventuelt af i den lille idylliske havn Gershøj havn eller Møllekrogen. På aftenturen kan du tage aftensmaden med og nyde den og den rolige udsigt. Vand, øl og snacks skal medbringes.

Hvor og hvornår:

Roskilde Havn, 4000 Roskilde. Lørdag og søndag, de lange ture er kl. 10:30 og igen kl. 16:15, det koster 249 kr. for voksne og 150 kr. for børn. Der er også en kort tur kl. 14:15 den koster 150 kr. for voksne og 100 kr. for børn.

Læs mere her

 

Kunst: Det andet sted

AVPD (DK), Kerstin Bergendal (SE), Alex Hartley (UK), Ragnar Kjartansson (IS), Katie Paterson (UK), Héctor Zamora (MX) -  det er de navne, som er på tapetet på kunstmuseet KØS i Køge. Kunstnere er ikke hvilken som helst. Det er kunstnere, der har været med til at flytte grænserne for kunst i det offentlige rum. Du kan forvente at se en kæmpe svævende ø, levende vægmalerier, et 100-årigt fremtidsbibliotek, social byplanlægning, livetransmitteret oceanlys og fiktiv historieskrivning, hvis du hopper forbi Køge og KØS denne weekend.     

Hvor og hvornår:

KØS Nørregade 29 4600 Køge. Den 12. april – 15. september 2019. Tirsdag–søndag 11-17, mandag lukket

Læs mere her

 

NATUREN PÅ MODE

Et hvalskellet i loftet, hvis knogler er brugt til paraplyer og kjolestivere. Det er blot nogle af de ting, som Statens Naturhistoriske Museum udstiller dette forår. For 400 år siden eksisterede plastik nemlig ikke, så der brugte man knogler.

Modeindustrien har altid hentet både råmaterialer og inspiration fra naturens verden, og det er imponerende, hvordan de flotteste kjoler, øreringe eller veste er lavet af eller ud fra naturlige elementer. Udover at blive klogere på fortiden, så kan man måske også hente inspiration til en grønnere fremtiden med massere af mode.  

Hvor og hvornår:

Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K. Indtil 1. september fra kl. 10:00 - 17:00. Det koster 105 kr. for voksne og 50 kr. for børn.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?