Det kan du lave i weekenden: Nu skydes julen for alvor i gang

Første weekend i julemåneden venter lige om hjørnet. Det betyder, at julemanden, de kirkelige julehistorier og julestemningen skal vækkes.

Væk julemanden

Julemanden har sovet siden sidste jul, så nu skal han vækkes! - Eller skal han?
Oppe i kulturtårnet, som er tårnet bag Knippelsbro, kan du komme og vække julemanden.

Igen i år skal han nemlig vækkes, og igen i år kan du høre om den gamle sønderjyske tradition, hvor man i mange, mange år har vækket julemanden på samme måde.

Så kom og vær med til at vække julemanden, det kræver nemlig mange børn for at få ham til at vågne. Hvis du er heldig, har han taget slikposer med.  

Hvor og hvornår: Knippelsbro, 1400 København K - Lørdag den 1. december fra 12.45-15:00

Læs mere her

 
 

Julestue i Brøndby Strand Kirke

Gentagelsen er også i gang i Brøndby Strand kirke. Her er julestue, hvor du og dine nærmeste kan komme og opleve krybbespil med juleevangeliets beretning om, hvordan det nu var, Jesus kom til verden.  

Du kan, udover krybbespillet, også opleve gospel, se kirkeklokkerne slå oppe i kirketårnet, købe juledekorationer, hjemmebag, små gaver, adventskranse og bøger.

Alt sammen for at fejre Jesus, den kirkelige tradition og socialt arbejde, som overskuddet går til. Kom og vær med til et glas gløgg og en æbleskive.

Hvor og hvornår: Brøndby Strand Kirke, Brøndby Strand Centrum 90 - Lørdag fra 10-14

Læs mere her

 
 

Jul i Måløv

Biblioteket i Måløv vil sprede julestemning til alle.

Til det er der både et nisseorkester, en borgmester og nogle nisser, der gavmildt deler juleslik ud til de forbipasserende.

Indendøre er lokalerne fyldt med guirlander og julebøger, så man kan få en rolig ingang til dette års julestemning. Udenfor er der en hestevogn, der kører en tur rundt i Måløv for at sprede julestemning og spejderne har tændt bål, så der kan blive bagt snobrød.

Hvor og hvornår: Kulturhus Måløv, Måløv Hovedgade 60 - Lørdag den 1. december fra 10-13.30

Læs mere her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik