Det kan du lave i weekenden: Familiedag eller fantastiske fortællinger?

Den sidste weekend i foråret byder på godt vejr og mange solskinstimer. Det kan du fejre med nogle af de mange sjove indslag, der finder sted i Lorryland. Du kan blandt andet hylde familien på FN’s internationale familie dag eller høre fantastiske fortællinger i Lejre.

FN’s internationale familiedag

På søndag kommer familien i fokus, når FN Byen fejrer den internationale familiedag med en række af taler og kulturelle indslag.

Du kan blandt andet opleve Martin Keller fra børneprogrammet ’Martin og Ketil’ synge og høre Lisbet Zornig Andersen tale om familiens betydning.

Hvor og hvornår:
Søndag d. 27. maj fra kl. 14-17 i FN Byen, Marmorvej 51, København Ø

Læs mere her:
 

Oplev den fortryllede eventyrskov og mød trolde, elvere og hekse.
Oplev den fortryllede eventyrskov og mød trolde, elvere og hekse.
Foto: Kultur i Rudersdal

Familiedagen fortsætter i Eventyrskoven

I Nærum ligger der en skov, hvor der bor en masse fortryllende og eventyrlige væsener.

Der bor blandt andet musiktrolde, elvere og en meget hidsig heks, der lever i krattet.

Alle disse forunderlige skabninger kan du møde på familiedagen, hvor du også kan smage på troldesnack og eventyrdrik eller lave din egen tryllestav.

Hvor og hvornår:
Søndag d. 27. maj kl. 11 og 12.30 i Eventyrskoven. Mødested er ved Nærum Gadekær. Entré 30 kroner.

Læs mere her:

Det rocker og ruller i Sydhavnen på Lørdag.
Det rocker og ruller i Sydhavnen på Lørdag.
Foto: Karens Minde Kulturhus

Sydhavnsfestival

Sydhavnen rocker endnu engang, når den tilbagevendende lokalfestival igen byder på koncerter og sjove indslag.

Der vil være alt fra kormusik til hård rock og digtoplæsning.

Programmet starter allerede kl. 10, men du kan allerede komme kl. 8 og hjælpe til med alle de praktiske foranstaltninger, en festival kræver.

Hvor og hvornår:

Lørdag d. 26. maj fra kl. 10-24 ved Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV.

Læs mere her:

Hvis du kigger godt efter kan du opleve en masse spændende dyr på Assistens Kirkegård.
Hvis du kigger godt efter kan du opleve en masse spændende dyr på Assistens Kirkegård.
Foto: Assistens.dk

Det kribler og krabler på Assistens Kirkegård

Vidste du, at der render ræve, pindsvin og egern rundt mellem buskene midt på Nørrebro?

Og at der sidder flagermuse, skovskader og sjældne trækfugle i træerne på den gamle kirkegård?

På lørdag får du muligheden for at se kirkegården med helt nye øjne, når Danmarks Naturfredningsforening, INTUGREEN og Københavns Kommune inviterer til naturdag på Assistens Kirkegaard.

Dagen starter med poesi og kor, før kulturgeograf Christoffer Jørgensen giver et indblik i assistensen flora og fauna.

Hvor og hvornår:
Lørdag d. 26 maj fra kl. 11-15 på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Læs mere her:

Der er dømt dramatik for alle pengene i Sagnlandet Lejre i weekenden.
Der er dømt dramatik for alle pengene i Sagnlandet Lejre i weekenden.
Foto: Sagnlandet Lejre

Hør fantastiske fortællinger i Sagnlandet Lejre

Det bliver forunderligt, forrygende og fortællende i weekenden.

I Sagnlandet Lejre er der nemlig fortælledage, hvor du kan høre alverdens skægge fortællinger og saftige sagn fra både Jernalderen og vikingetiden.

Du kan blandt andet opleve Jesper La Cour og Troels Kirk Ejsing fra Det Fortællende Teater slå sig løs med vandkander, dramatik og store armbevægelser.

Så har du mod på at hoppe ind i det fortællende univers, er Lejre et godt bud på en weekendudflugt for hele familien.
 

Hvor og hvornår:

Lørdag og søndag fra kl. 11-15 i Sagnlandet Lejre, Slangealléen 2, 4320 Lejre.

Læs mere her:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik