Det kan du lave i weekenden: Bliv kølet af til vandsafari eller få mere sved på panden med dans

Endnu en varm weekend er i vente i Lorryland. Vi har samlet en række aktiviteter til dig, uanset om du vil afkøles i vandet, i skyggen eller have mere sved på panden. Der er nemlig både dans, koncerter, undervandssafari og museumsoplevelser i vente i dit område.

Oplev kronborgbugten under overfladen

Tag med på en forfriskende svømmetur, når Øresundsakvariet inviterer til snorkelsafari i Øresund. Hele turen er vejledt af en en ansat hos akvariet, som viser vej og fortæller om livet under overfladen. Turen starter i Øresundsakvariet, hvor de deltagende bliver klædt på med snorkel, svømmefødder og våddragt, så de kan klare ca. en time under de skvulpende bølger.

Hvor og hvornår:

Søndag den 29, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør pris 250 pr. person. Fr 10 år og op efter.

Læs mere her 

Øresund kan opleves under overfladen, når Øresundsakvariet inviterer til snorkelsafari.
Øresund kan opleves under overfladen, når Øresundsakvariet inviterer til snorkelsafari.
Foto: Nikolai Linares - Ritzau Scanpix

Oplev danske upcoming-musiker i HUSET-KBHs hyggelige gårdhave

Kom til gratis koncerter, når 17 danske upcoming-musikere spiller gårdhaven i HUSET-KBH endnu varmere, end weekenden allerede bliver. Det er til Summer in the City Festival 2018, du kan opleve navne som Bæst, Glume og Ida Red i den hyggelige gårdhave midt i københavn, mens du nyder barens sommerlige forfriskelser.

Hvor og hvornår:

HUSET-KBH, Rådhusstræde 13, 1466 København K, Danmark. Gården åbner kl. 15:00 fredag og lørdag. Gratis entré.

Læs mere her

Søg skygge ved udstilling om Simon Spies

Har du og familien endnu ikke være inde og se udstillingen om Helsingørs rejsekonge, Simon Spies, kan det være et helle for weekendens hedebølge. Du kan på Helsingør Bymuseum gå rundt i skygge og blive oplyst om manden, der på spektakulær vis gjorde det muligt for næsten alle danskere at rejse sydpå.         

Hvor og hvornår:

Helsingør Bymuseum, Sct.Anna Gade 36, 3000 Helsingør.

Fredag og søndag kl. 12-16 og lørdag kl. 10-14. Pris 35 kr. Personer under 18 år fri entré.

Læs mere her 

Levemanden Simon Spies' liv kan opleves på Helsingør Bymuseum.
Levemanden Simon Spies' liv kan opleves på Helsingør Bymuseum.
Foto: Willy Lund - Ritzau Scanpix

Dans på Roskilde Havn

Kom og sving hofterne når salsaforening SalsaLatina Byder op til dans på Roskilde Havn. Til Tonerne af DJ Michael Kongsø underviser Martin Vittrup og Niels Henrik Hartvig i vals og jive, og du er budt op. Først er der intro undervisning i stilarterne, hvorefter der er fri dans. Så tag din mand, kone, venner eller børn i hånden, og kom og bevæg sveden frem.  

Hvor og hvornår:

På Museumsøen ved Roskilde Havn. Fredag den 27. kl. 19-20. Det er gratis at deltage.  

Læs mere her ​


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik