Det kæmper jeg for: Mere tryghed i det danske samfund

Vi skal være sikre på, at politiet kommer, når vi har brug for dem. Det mener Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, der også vil straffe hårdere og modarbejde en multikulturel tilgang.

Af Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, valgt i Københavns Omegns Storkreds.

Det kæmper jeg for

Jeg kæmper for, at vi kan være trygge i vores eget land. I vores eget hjem. På gaden. Når vi bliver syge. Når vi bliver gamle. At vi kan være trygge ved at sende vores børn i daginstitution eller i skole.

Behovet for ”tryghed” er væsentligt i alle aspekter af vores tilværelse. Det er vanskeligt at være glad og tilfreds med livet, hvis man lever i utryghed. Det handler både om velfærd, sundhed og lov og orden.

Lov og orden

Vi skal kunne være sikre på, at politiet kommer, når vi har brug for dem. At indvandrerbøller ikke kan holde et helt kvarter i Brønshøj som gidsler. Det er ikke bøllerne, der skal bestemme, om der skal være en pølsevogn på torvet! Vi skal ikke finde os i, at banderne og bøllerne tror, at de skal bestemme på Nørrebro.

Derfor skal vi have uddannet flere betjente. Og politiet skal være tættere på borgerne. Der skal sættes hårdere ind med hårdere straffe over for bander, voldskriminelle og voldtægtsforbrydere. Banderne skal stresses af både politi, skat og sociale myndigheder. Det skal ganske enkelt gøres ufedt at være med i en bande. Så mange bander som muligt skal gøres ulovlige og opløses efter Grundlovens bestemmelser.

Vi skal bremse indvandringen til Danmark fra ikke-vestlige lande. Lad os bare være ærlige, problemerne skyldes i vid udstrækning indvandrere og efterkommere med rod i muslimske lande. Derfor skal vi også kunne tildele dansk statsborgerskab på prøve i en periode på 10 eller 20 år. Det vil sige, at hvis du begår alvorlig kriminalitet, så kan vi tage det danske statsborgerskab fra dig igen.

I Danmark er der én kultur

Vi skal gå helt væk fra en multikulturel tilgang. I Danmark er der én kultur: Den danske. Folk kan i sagens natur have forskellig etnicitet, religion osv. Men hvis vi accepterer, at her gælder andre kulturer end den danske, så accepterer vi parallelsamfund. Hvis man ikke vil være en del af den danske kultur, så må man finde et andet sted at opholde sig.

Personer, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke har et ønske om at blive en del af det danske samfund, skal fratages deres ydelser.

Den socialpædagogiske indsats over for utilpassede børn og unge skal være mere konsekvent og håndfast. Man skal have meget tæt kontakt med familierne til unge, som laver ballade. Det kan være nødvendigt at tvangsfjerne et barn, hvis andre indsatser ikke har virket.

Dette er blot nogle af de konkrete tiltag, som jeg mener er nødvendige, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få integrationen på ret køl.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere