Hvis du færdes i naturen, er du sikkert stødt på skilte med tekster som ”privat” og ”adgang forbudt”. Skilte opsat af borgere på deres private grund for at holde fremmede på afstand.
Problemet er bare, at mange af skiltene er opsat ulovligt ved skove, stier eller strande, hvor offentligheden ifølge naturbeskyttelsesloven er i vores gode ret til at færdes.
Hos Friluftsrådet, der er paraplyorganisation for 85 organisationer, der laver aktiviteter i naturen, ser man med stor alvor på skræmmeskiltene, og organisationen er nu på vej med en kampagne, der skal rydde ud i skilteskoven.
- Problemet er, at hver gang du opsætter et skilt, så begrænser du folk fra at gå ud og få oplevelser, sanse, bevæge sig og se naturen omkring os, siger direktør for Friluftsrådet, Winni Grosbøll.
- Omfanget af skilte i naturen er stort. Det er et stigende problem, fordi vi også bliver flere og flere, der bruger naturen. Det er en tendens, vi har set i flere år, men som er accelereret ret vildt under corona, siger Winni Grosbøll.
Omfanget overraskede forskere
En undersøgelse fra Københavns Universitet anslår, at der er op imod 15.000 såkaldte skræmmeskilte i vores natur. Et omfang der overraskede forskergruppen bag.
- Nu er der ikke nogen, der har undersøgt det før. Men umiddelbart ville vi ikke have troet, der var så mange, siger Lasse Baaner, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Selvom det ville kræve en individuel vurdering af hvert enkelt skilt at fastslå lovligheden, så er forskernes antagelse, at størstedelen af skiltene er opsat ulovligt.
Der er nok ingen tvivl om, at mange af dem er ulovlige.
- Der er nok ingen tvivl om, at mange af dem er ulovlige. Der skal meget til for, at et skilt, der bare siger ”privat – adgang forbudt”, er lovligt, hvis det står ude i det åbne land ved en vej eller en sti. Langt de fleste af de skilte vil ikke være lovlige, siger Lasse Baaner.
For selvom det måske ikke er faktuelt forkert at skrive, at der er tale om privat grund, så skal man også loyalt gøre opmærksom på, hvis offentligheden har lov til eksempelvis at gå eller cykle i området, forklarer Lasse Baaner.
- Ellers er konsekvensen, at folk ikke får den naturoplevelse, som de kunne have fået. Og modsat får ejeren held med at holde sin ejendom mere privat.
Største barriere for naturadgang
Undersøgelsen konkluderer samtidig, at skræmmeskiltene er den allerstørste barriere for vores adgang til naturen.
Friluftsrådets kampagne, der lanceres inden for de kommende uger, opfordrer os alle sammen til at tage billeder, hvis vi møder et skræmmeskilt på vores vej.
Billederne kan man sende til sin lokale kommune, der så er forpligtet til at tage stilling til, om skiltet er lovligt eller skal fjernes.
- Det er fuldstændig unikt i Danmark, at man som udgangspunkt må færdes frit i naturen. Der kan være særtilfælde, men udgangspunktet er, at vi har fri adgang til at bevæge os og tage kort ophold på private strande, stier og i skove. Det er noget, vi rigtig gerne vil håndhæve, siger direktør Winni Grosbøll.
Der kan være særtilfælde, men udgangspunktet er, at vi har fri adgang til at bevæge os og tage kort ophold på private strande, stier og i skove.
Når der i gennemsnit vurderes at være 150 skræmmeskilte i hver eneste kommune landet over, kan der være behov for en større indsats, hvis kommunerne skal kunne leve op til deres tilsynspligt med området, mener hun.
- Jeg tror, der er to sider af den sag. Den ene er, at regelsættet er meget kompliceret. Det kan godt være svært især for de mindre kommuner at håndtere korrekt. Samtidig er skiltene et voksende problem, så hvis man ikke tilpasser budgetterne efter det, bliver det også sværere at følge med, siger Winni Grosbøll.
Men også på Christiansborg kan der være behov for at få reglerne for skilte i naturen gået efter i sømmene, lyder det fra Lasse Baaner fra Københavns Universitet.
- Der er aldrig rigtig taget politisk stilling til, hvordan skiltereglerne skal være – der er ingen skilteregler i naturbeskyttelsesloven. Nu er der bare grundsætningen om, at skilte skal oplyse loyalt om adgangsreglerne til det pågældende sted. Men det er åbent for fortolkning, hvornår man oplyser loyalt. Det kunne trænge til en gentænkning, så reglerne blev mere detaljerede.
- Man kunne også indføre en regel om, at der skulle stå et telefonnummer til ejeren af grunden, man kunne ringe til, hvis man kom i tvivl om adgangsreglerne, eller at skilte skulle godkendes af kommunen. Der er masser af muligheder for at adressere denne her retsusikkerhed, siger Lasse Baaner.
Miljøministeriet oplyser til TV 2 Lorry, at der som opfølgning på Natur- og biodiversitetspakken inden længe bliver foretaget en gennemgang af regler på naturområdet, herunder også af adgangsreglerne.
Læs Københavns Universitets rapport om barrierer for offentlighedens adgang til naturen her.
_
_
