Det bliver virkelig varmt i dag. Nu kommer meteorologer med advarsel

Både DMI og TV 2 Vejret varsler om voldsomt vejr fredag i TV 2 Lorrys sendeområde, hvor hedebølge kan give temperaturer på op til 32 grader.

Det bliver varmt i dag. Rigtig varmt endda. 

Så varmt, at både DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, og TV 2 Vejret udsender varsler til borgerne om den hedebølge, der lige nu knuger Danmark og især den østlige del af landet i et hedt og svedigt kram.

Fredag ventes temperaturer i TV 2 Lorrys sendeområde at kunne nå helt op på 32 grader, anslår meteorologerne hos både TV 2 og DMI.

- Weekenden kommer til at stå i varmens tegn, og vi lover typisk op mellem 25 og 32 grader - de 32 grader bliver dog lokalt og i den østlige del af landet, siger DMI's vagthavende meteorolog Jesper Eriksen til Ritzau.

Fredag bliver en hed omgang for blandt andet hovedstadsområdet.
Fredag bliver en hed omgang for blandt andet hovedstadsområdet.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Med de høje temperaturer har TV 2 Vejret valgt at udsende et varsel for stærk varme, som gælder for Sjælland og Lolland-Falster.

- Stærk varme giver risiko for ubehag, solstik og udmattelse. Drik rigeligt med vand. Hold ekstra pauser, hvis du har hårdt fysisk arbejde udenfor. Ophold dig i skyggen, et sted med ventilation eller tag til stranden. TV 2 Vejret varsler om stærk varme, når hedeindekset overstiger 32, lyder meldingen på TV 2's hjemmeside.

TV 2's varsel gælder fra fredag middag og frem.
TV 2's varsel gælder fra fredag middag og frem.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Varslet gælder fra fredag klokken 12.00 og vil løbende blive opdateret.

Et lignende varsel har DMI også udsendt. Her inkluderes Fyn og Sønderjylland dog også.

Forhøjet UV-indeks

De høje temperaturer og det solrige vejr falder sammen med, at UV-indekset over Danmark er tårnhøjt.

Det skyldes, at et ozonhul torsdag og fredag passerer henover Danmark og dermed giver solens stråler mulighed for at skinne med ekstra kraft over landet. 

Torsdag klokken 13 blev UV-indekset i København målt til 6,4, hvilket er højt for disse breddegrader.

Det anbefales, at man beskytter sig mod solen, eksempelvis ved benyttelse af solcreme, når UV-indekset kommer over 3.

Mens TV 2 Vejret skyder temperaturerne i hovedstadsområdet til lidt under 30 grader, anslår DMI, at vi får mere end 30 grader lørdag.
Mens TV 2 Vejret skyder temperaturerne i hovedstadsområdet til lidt under 30 grader, anslår DMI, at vi får mere end 30 grader lørdag.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Hedebølgen stadfæstes lørdag

Lørdag fortsætter især hovedstadsområdet med at bage i de varme temperaturer.

Her forventer DMI, at termometeret igen vil kunne komme op og runde de 30 grader. Og sker det, så vil årets første hedebølge være i hus.

En hedebølge opnås nemlig, når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.

Torsdag blev den højeste temperatur målt til 32,4 grader - dog i den sydlige del af Jylland - og fredag ser altså ud til at kunne blive endnu varmere.

Hedebølge eller varmebølge?

En hedebølge indtræffer, når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.


Hedebølgen bliver ikke afbrudt, hvis der skulle være en enkelt dag med under 28 grader, når blot middeltemperaturen holder sig over de 28 grader.


En varmebølge er defineret på samme måde som hedebølgen, blot skal middeltemperaturen her overstige 25 grader.


KIlde: TV 2 Vejret

Søndag aftager varmen en smule, men dog ikke ret meget, inden temperaturen dykker ved indgangen til næste uge, hvor vi i stedet får temperaturer i den lave ende af 20'erne.

Hvad skal vi gå videre med?

Hver uge sætter vi tre af jeres spørgsmål til afstemning, så I kan være med til at bestemme, hvad vi skal undersøge for jer. Klik på det, der er mest relevant for dig!

_

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
    Kom ind på siden her

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik