Det bliver en historisk grim og beskidt valgkamp, siger politisk kommentator

Når statsminister Mette Frederiksen (S) trykker på valgknappen, kan vi se frem til en historisk grim og beskidt valgkamp, fortæller politisk kommentator Pia Allerslev, der her kommer med sit bud på, hvad der vil fylde i den kommende valgkampen.

Troværdighedsspørgsmål og københavner-bashing kommer til at fylde i en kommende valgkamp. Og det bliver både grimt og beskidt.

Sådan lyder det fra politisk kommentator Pia Allerslev, der allerede nu mener, at valgkampen er gået i gang.

- De borgerlige partier poster konstant noget om, at regeringen ikke er troværdig oven på Minkommissionens redegørelse. Det bliver et mantra, der kommer til at hænge over Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet, og det bliver et af valgets helt store slagnumre, som især de borgerlige partier kan hive op af hatten, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

Minkkommissionen kom med deres redegørelse sidst i juni, og her lød det blandt andet, at Mette Frederiksen handlede groft vildledende i sagen om at slå alle mink ned i Danmark.

Samtidig understregede kommissionen, at statsministeren ikke var klar over det. 

En meget beskidt valgkamp

Alligevel mener Pia Allerslev, at Mette Frederiksen selv kunne have gjort mere for at fratage de borgerlige muligheden for at stille spørgsmålstegn ved hendes troværdighed ved i højere grad at have anerkendt, at der var blevet begået fejl.

- Så kunne de borgerlige partier ikke have kørt lige så meget på det, siger Pia Allerslev.

Pia Allerslev er tidlige borgmester i København og var valgt for Venstre. I dag arbejder hun blandt andet som politisk kommentator.
Pia Allerslev er tidlige borgmester i København og var valgt for Venstre. I dag arbejder hun blandt andet som politisk kommentator.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

- Nu bliver det tilbageskuende. Og sådan nogle tilbageskuende valgkampe bliver aldrig særligt kønne. Det ender altid med at blive beskidt. Og jeg tror, det her bliver en meget beskidt valgkamp, hvor man udstiller hinanden i stedet for at kigge på visionerne for Danmark, siger den politiske kommentator til TV 2 Lorry.

Der vil dog også være en lang række politiske temaer, der kommer til at præge valgkampen. 

Men også her kan det blive grimt.

Københavner-bashing

- Det er forskellen mellem land og by. Vi har flere partier, der frygter, at Inger Støjberg snupper stemmer fra dem, så vi vil komme til at opleve mere københavner-bashing, og det kan også blive rigtig grimt, for de partier vil nu køre hårdere på end tidligere, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

Hun tror også, at den mentale sundhed og økonomien bliver temaer, der kommer til at fylde meget

- Og så tror jeg, både fordelingen af unge på uddannelser og aftalen om udflytning af uddannelsespladser får en tur mere. Det kommer også til at handle om, hvordan vi sikrer vores arbejdsmarked fremadrettet. Hvordan får vi flere ind på velfærdsuddannelserne og løn til sygeplejersker, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

quote Vi har flere partier, der frygter, at Inger Støjberg snupper stemmer fra dem, så vi vil komme til at opleve mere københavner-bashing, og det kan også blive rigtig grimt

Politisk kommentator, Pia Allerslev

Den grønne omstilling er ifølge den politiske kommentator røget ned af listen.

- Men det bliver helt sikkert hevet op af politikerne. For de vil alle sammen gøre noget. Spørgsmålet er mere, hvor langt de vil gå, siger Pia Allerslev.

Der skal senest være afholdt valg den 4. juni til næste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik