Derfor stod S-togene stille: "Vi har ingen tillid til ledelsen"

Stor utilfredshed med blandt andet manglende tillægsudbetaling har fået lokoførerne til at indkalde til fagligt møde fredag formiddag.

Opdateret: S-togene er begyndt at kører igen kl. 12:15.

Siden klokken 09.00 fredag morgen har S-tog holdt stille i Storkøbenhavn.

Hvor mange tog, vides endnu ikke. Til at begynde med stod det heller ikke klart, hvorfor S-togene ikke kørte. 

Nu er TV 2 Lorry kommet i besiddelse af et notat, der er blevet sendt rundt blandt lokoførere. 

Heri fremgår det, at lokoførerne er gået til fagligt møde, fordi de ikke har fået udbetalt den fulde løn til tiden. 

- Vi har fortsat INGEN tillid til ledelsen i DSB, som dag efter dag, udviser en total mangel på almindelig anstændighed overfor deres medarbejdere, står det i notatet. 

quote Inkompetencen tager efterhånden nye højder hver eneste dag

Notat om fagligt møde

- Selv noget så simpelt som retten til at søge fri, og få sin fulde løn udbetalt til tiden, har nu vist sig, at være en for stor en mundfuld for vores ledelse. 

- Inkompetencen tager efterhånden nye højder hver eneste dag. 

Forbund opfordrer til at genoptage arbejdet

Der har været usikkerhed om, hvem der egentlig står bag arbejdetsnedlæggelsen: 

TV 2 Lorry har talt med Dansk Jernbaneforbund, der kommer med denne opfordring: 

- Vi undersøger baggrunden for arbejdsnedlæggelsen og opfordrer samtidig vores medlemmer til straks at normalisere arbejdet, siger Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund.

Ifølge Ritzau holdes det faglige møde frem til klokken 11. Efterfølgende vurderer DSB-medarbejderne, om arbejdet genoptages.

Opdateres...

 
 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik