Den 4. maj 1945 klokken 20.36 lød de berømte ord over radioen fra BBC’s dansksprogede nyhedsudsendelse:
”I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”
Krigen var slut. Besættelsestiden var ovre. Danmark (på nær Bornholm) var atter frit.
Siden har man hvert år markeret den skelsættende aften ved at sætte lys i vinduerne.
Mandag aften mindes 75-året for beskeden, der meldte afslutningen på Anden Verdenskrig, flere steder i landet, blandt andet på det færdigbyggede, men fortsat uindviede Frihedsmuseet i København.
Museet, hvis åbning tirsdag den 5. maj på selve befrielsesdagen er udskudt på grund af coronakrisen, tænder mandag 75 lys i vinduerne.
Samtidig opfordrer Frihedsmuseet folk til at tænde et lys hjemme i stuerne og dele billeder af det på museets facebookside.
- Selvom det ikke var sådan, vi havde håbet at fejre befrielsesdagene på, så skal det selvfølgelig markeres. Og vi håber, at folk vil være med til at samles om mindedagen online i stedet for at gøre det foran museet, siger Mette Boritz, museumsinspektør på Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under.
De seneste mange år har det været en tradition at fejre aftenen for befrielsen den 4. maj ved en ceremoni i Churchillparken foran Frihedsmuseet med taler og fællessang.
Men hvorfor tænder vi stearinlys?
Da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940, blev der kort tid efter – faktisk på samme dag for besættelsen – indført krav fra tyskerne om, at Danmark skulle mørklægges.
- Det vil sige, at alle skulle have sat mørklægningsgardiner sat op i hjemmene, og at alle huse skulle være mørklagt fra solnedgang til solopgang, siger Mette Boritz.
Tyskernes begrundelse for mørklægningskravet var, at de allierede kunne bruge lys i vinduer og fra gadelamper til at navigere efter, for eksempel ved flyvninger ind over Danmark.
Biler blev også pålagt krav om mørke lygter, og færdedes man efter mørkets frembrud, kunne man se frem til en bøde, hvis man ikke havde et særligt mørklægningsarmbind eller lyst tøj på.
Efter mere end fem år med mørklægning (og en masse trafikuheld med fodgængere, cyklister, bilister og hestevogne) var danskerne således mere end klar til at skille sig af med de forhadte gardiner.
I dag forbinder mange det ikke kun med besættelsen, men også med frihed, fred, lighed og – i år sikkert for ekstra manges vedkomne – håb
- Da befrielsesbudskabet så kom om aftenen den 4. maj reagerede mange spontant som det første ved at rive gardinerne ned og tænde lys i vinduerne og fejre, at de i mere end en forstand mørke tider var forbi, og at lyse tider var kommet, siger Mette Boritz.
Der er sågar historier om, at folk brændte mørklægningsgardinerne på bål.
Selvom der i dag stadig bliver færre og færre, der kan huske besættelsestiden og befrielsesdagen, så er traditionen med lys i vinduerne fortsat relevant for mange danskere, mener museumsinspektøren.
Ikke mindst fordi traditionen og dens symbolik udvikler sig over tid til ikke kun at handle om Anden Verdenskrig.
- Over tid lægger man nye betydninger til traditioner. Således også til lysene i vinduerne den 4. maj. I dag forbinder mange det ikke kun med besættelsen, men også med frihed, fred, lighed og – i år sikkert for ekstra manges vedkomne – håb.
Og de 75 lys i vinduerne på Frihedsmuseet, der nu står genopført efter at være gået til grunde i flammerne fra en altødelæggende brand i 2013? De er naturligvis kunstige, forsikrer museumsinspektøren.
