Den store valg-ordbog for 'dummies': 45 ord som du gerne vil kende

Valgsprog: Hvis en kandidat har et slogan, som de går til valg på, så kalder man det for deres valgsprog.

Valgkamp: Tre uger inden folk skal afgive deres stemme begynder valgkampen officielt. Den har for de flestes vedkommende dog været i gang i længere tid. Men selve valgkampen er den periode, hvor politikerne fortæller om deres synspunkter og hvorfor de skal vælges.

Ved et folketingsvalg er det Statsministeren, der skyder valgkampen i gang, når vedkommende udskriver valg. Kommunalvalg falder afholdes dog altid den tredje tirsdag i november hvert fjerde år.

Valgret: Når du er fyldt 18 år har du stemmeret og dermed valgret. Du har valgret i den kommune, du bor i. Er du ikke født i Danmark, men er fyldt 18 år, så har du valgret, når du har boet i Danmark i 4 år forud for valget. Undtagelsen er dog EU-borgere samt islandske og norske statsborgere. De har valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret.

Valgbarhed: For at stille op til et valg, skal du først og fremmest have valgret til det valg, som du ønsker at stille op til. Derudover kan alle stille op til et kommunal- eller regionsvalg. Undtagelsen er, hvis man er idømt en frihedsstraf eller hvis man ubetinget frakendes retten til at køre bil.

Kandidat: En person der stiller op til kommunalvalget, og som vælgerne kan stemme på.

Spidskandidat: Person der er opstillet som nr. 1 på sit partis kandidatliste.

Borgmesterkandidat: Person der stiller op til et valg for at blive borgmester i en kommune

Valgplakat: Dem der hænger i lygtepæle, vejtræer og snart sagt alle andre lodrette genstande på gader og stræder. De skal få vælgere til at stemme på en bestemt kandidat eller parti og må hænges klokken 12 op tre uger før valget.

Kandidatliste: Ni uger før valget kan et parti indlevere deres kandidatliste  til valgbestyrelsen i den kommune eller region, som man ønsker at opstille i. En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den pågældende kommune/region.

Partiliste: Når et parti vil sikre sig indflydelse på, hvilke kandidater der vælges ind, så vil de typisk benytte sig af denne opstillingsform. Når en kandidatliste har anmeldt partilisteopstilling, betyder det, at kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge.

Sideordnet opstilling: Her er det alene antallet af personlige stemmer, der er afgørende for, hvem der bliver valgt. Benyttes eksempelvis ofte af Enhedslisten.

Valgkreds: Der hvor en kandidat er opstillet. Nogle steder kan der være flere valgkredse i den samme kommune, mens der i andre kommuner er en enkelt valgkreds for de enkelte partier. 

Valgsted: Der hvor man kan afgive sin stemme. Det er også der, hvor stemmerne bliver talt op.

Fordelingstal: Fordelingstallet bruges, når kandidaterne for de politiske partier, der anvender partiliste som opstillingsform af sine kandidater, skal udvælges.

D'Hondt: Når det skal afgøre, hvem af de forskellige kandidater, der kommer ind, så bruger man den d’hondtske fordelingsmetode til at fordele pladserne. 

Den d’Hondtske fordelingsmåde favoriserer de store kandidatlister, dog kun i begrænset omfang og især når et parti relativt er meget større end de øvrige. Der er således en tendens til, at store partier systematisk får en større andel af mandaterne, mens mindre partier får en mindre andel sammenlignet med andre fordelingsmetoder. 

For at modvirke tendensen til favorisering af de store lister, kan kandidatlisterne indgå valg- eller listeforbund.

Valgforbund: Inden valget går flere partier sammen i et valgforbund. Ved at gøre det, tælles alle listestemmerne sammen under ét, således at færre stemmer går til spilde. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men er ikke et krav. 

Listeforbund: Kandidatlister, der har samme bogstavbetegnelser, (f.eks. L.1, L.2 og L.3) kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund med hinanden. Ligesom i et valgforbund så indgår man et listeforbund for at undgå stemmespil. Listeforbund anvendes typisk, hvor et parti inden for kommunen har flere afdelinger af vælgerforeninger, der hver opstiller deres egen kandidatliste.

Kommunalbestyrelse, byråd eller Borgerrepræsentation: En kommunalbestyrelse er den forsamling af folkevalgte politikere, som har det overordnede ansvar i en kommune. I nogle kommuner bruges betegnelsen byråd i stedet, mens kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune hedder borgerrepræsentationen.

Medlemstallet skal ifølge styrelsesloven være ulige.  I kommuner med færre end 20.000 indbyggere skal der være mindst ni og højst 31 medlemmer. I kommuner med mere end 20.000 indbyggere skal der være mindst 19 og højst 31 medlemmer. i Københavns Kommune dog højst 55.

Medlemmerne kaldes for henholdsvis kommunalbestyrelsesmedlemmer, byrådsmedlemmer eller borgerrepræsentationsmedlem.

Valgklokke: Når valget åbnes, og når valget lukkes, så markeres det af en valgtilforordnet ved at ringe med en klokke.

Valgkort: Det kort du modtager med posten, og som skal medbringes, når du skal ned og stemme. Udsendes til alle stemmeberettigede i forbindelse med et valg.

Valgtilforordnede: Det er de mennesker, der medvirker til at gennemføre et valg. De sørger for, at du får udleveret en stemmeseddel, når du afleverer dit valgkort. De holder øje med, at vælgerne lægger stemmesedlerne i stemmeurnerne. Det er også dem, der tæller stemmerne op, når valgstederne lukker.

Stemmeurne: At gå til stemmeurnerne er et udtryk for, at stemme ved et valg. Men det er også den boks, som du putter din stemmeseddel ned i, når du har sat dit kryds på stemmesedlen.

Partistemme: Partistemmer er stemmer, som er afgivet på et parti, men ikke på en bestemt kandidat. I forbindelse med fordelingslisten går partistemmerne til de prioriterede kandidater, indtil de opnår fordelingstallet.

Personlige stemme: Personlige stemmer er stemmer, der er afgivet direkte på en bestemt kandidat. Antallet af personlige stemmer kan have meget stor betydning. Ved sideordnet opstilling med fordeling af partistemmer er de personlige stemmer af næsten altafgørende betydning, da partistemmerne fordeles i forhold til de personlige stemmer.

Valgflæsk: Ordet har to betydninger, der bruges i både en lidet flatterende og en mere mættende facon. Hvis du får det serveret som aftensmad på valgdagen, så er det flæsk, der kan spises. Hvis du får det serveret af en politiker inden valget, så er det højst sandsynligt i form af et løfte, som politikeren giver for at få flere stemmer.

Prognose: I løbet af en valgaften kan du blive præsenteret for en prognose, der bruges til at beregne, hvordan fordelingen af pladser i byrådet formentlig kommer til at se ud. Det er et særligt brugt værktøj i medier, der ikke kan vente på resultaterne tikker ind. De kommer derfor med en vis usikkerhed i begyndelsen. Jo flere stemmer, der bliver talt op, jo mere sandsynlige bliver prognoserne.

Valgnatten: Når valgstederne lukker, tælles stemmerne op. Nogenlunde samtidig bliver aften til nat, og det er her, dramaet begynder, og det bliver spændende. Nu begynder de politiske forhandlinger om, hvem der skal være borgmester.

Mandater: Når stemmerne er talt op, bliver partierne tildelt x antal pladser i kommunalbestyrelsen, byrådet eller borgerrepræsentationen. Pladserne kaldes mandater, og de fordeles efter, hvor mange procent af stemmerne et parti har fået. 

Stemmesluger: Får en kandidat væsentlig flere stemmer end de andre, så bliver vedkommende tituleret som stemmesluger.

Stemmespild: Omvendt går det dem, der ikke opnår valg. Deres stemmer er spildt. Det er derfor flere partier indgår valgforbund. Her vil stemmerne til de partier, der ikke får nok stemmer til at komme ind, overgå til det parti i valgforbundet, der kommer ind. Således undgår man, at stemmer går til spilde.

Absolut flertal: Har et parti fået mere end halvdelen af mandaterne, så får de det, man kalder, et absolut flertal i kommunalbestyrelsen, byrådet eller borgerrepræsentationen. Med det absolutte flertal behøver de i princippet ikke stemmer fra nogle af de andre partier for at få deres politikker igennem.

Bykonge: Sidder en borgmester tungt på posten, og har vedkommende gjort det i gennem mange år, så vil han til tider blive betegnet som bykonge.

Stemmeskred: Viser det sig, at vælgerne har stemt markant anderledes end ved tidligere valg, så er der tale om et stemmeskred. 

Sprænge partilisten: At sprænge partilisten vil sige at en kandidat, der er opstillet på en partiliste, bliver valgt foran andre kandidater, der står højere på listen. Læs mere under Droops Kvota.

Konstituering: Efter hvert kommunalvalg afholdes der et konstituerende møde, hvor den nye kommunalbestyrelse konstituerer sig. Det er her partierne finder ud af, hvem der skal være borgmester, og hvem der skal være formand for de forskellige udvalg.

Ben: Som kommunalpolitiker bliver du betalt alt efter, hvilke og hvor mange bierhverv, man får tildelt og påtager sig. Disse kalder man populært for ben og kan i nogle tilfælde være ret så indbringende.

Rævekager: I forbindelse med konstitueringerne bages der gerne op til rævekager. Det sker, at partier sideløbende med forhandlingerne laver hemmelige aftaler eller planer, der skal narre de andre partier og politikere til deres egen fordel.

De lange knives nat: Natten efter kommunalvalget ofte kaldes for "de lange knives nat". En titel man også bruger om Adolf Hitlers mange politiske likvideringer, som fandt sted i det gamle Nazityskland 30 juni - 2. juli 1934. Helt så dramatisk er det ikke, efter et valg i Danmark, men når betegnelsen alligevel bruges, så skyldes det, at netop natten efter et kommunalvalg kan være begivenhedsrige, nervepirrende og dramatiske.

Borgmester: Når konstitueringen er faldet på plads, så skulle man gerne stå tilbage med en borgmester, der officielt er formand for kommunalbestyrelsen eller byrådet og øverste daglige leder af kommunens administration.

Udvalgsformænd: Hver kommune har en formand for en række udvalg. Udvalgene kan blandt andet have ansvar for børn, ældre, kultur, teknik og miljø. Normalt har en kommune fire til seks udvalg. Udvalgsposterne er en del af forhandlingerne under konstitueringerne, og de kan derfor bruges til at opnå mest mulig magt. I kommunerne har udvalgsformændene ofte den faktiske politiske ledelse af de sagsområder, der hører under udvalget

Overborgmester: Den øverste borgmester i København. Han er den øverste politiske chef og er født formand for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget

Fagborgmester: I Københavns Kommune er der foruden overborgmesteren seks fagborgmestre. De har samme rolle som udvalgsformændene, men foruden borgmestertitlen udgør de sammen med overborgmesteren og seks andre medlemmer af Borgerrepræsentationen Økonomiudvalget.

Magistraten: Er den øverste ledelse af en kommune. Titlen bruges dog kun på Frederiksberg i TV 2 Lorrys sendeområde. Magistraten varetager en lang række opgaver som blandt andet vedrører budgetter og regnskab, kommunens økonomiske planlægning og køb og salg af fast ejendom samt lejeaftaler med kommunen som part.

Rådmænd: Det er kun de største kommuner i Danmark, der benytter sig af rådmand. I TV 2 Lorrys sendeområde er det kun Frederiksberg, der benytter sig af dem. Det hænger sammen med, at Magistraten, er det der svarer til økonomiudvalget i de andre kommuner. Medlemmerne i Magistraten kaldes altså for rådmænd.

Tiltrædelse: Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte regionsråd tiltræder 1. januar i året efter valgåret. Medlemmerne har pligt til at varetage hvervet i hele den fireårige valgperiode, idet hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er et såkaldt borgerligt ombud. Eneste mulighed for at komme ud af hvervet er, hvis du bliver alvorligt syg, varetager andet offentligt erhverv, mister sin valgbarhed - eller ved at flytte kommune.