Den næste stormflod kan oversvømme København og koste 28 milliarder kroner

København og de omkringliggende kommuner står dårligt rustet til at håndtere meget store stormfloder fra syd, vurderer analyse. Hvidovre og København efterlyser hjælp fra staten og flere kommuner.

Den næste store stormflod kan i værste fald efterlade store dele af København, Amager og den københavnske vestegn under vand med store ødelæggelser og et økonomisk nakkedrag på 28 milliarder kroner.

Det er en af konklusionerne fra en ny analyse, som Københavns og Hvidovre Kommuner har lavet med støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet.

Her har kommunerne med hjælp fra ingeniørvirksomheder kortlagt Københavnsområdets modstandsdygtighed, hvis en stor stormflod skulle ramme i morgen. Analysen tegner et både dystert og dyrt billede.

For rammer en stor stormflod hovedstaden fra syd inden for den nærmeste fremtid, risikerer væsentlig infrastruktur som Metroen og især lufthavnen at blive ramt af vandmasserne og pacificeret. Dertil kommer alle ødelæggelserne fra vand i gaderne og huse, som også vil være betragtelige.

Åben flanke mod syd

Og det er der en væsentlig grund til, påpeges der i analysen:

De nuværende løsninger med skybrudssikring syd for Kalveboderne er nemlig langt fra tilstrækkelige, og det er de planlagte projekter i området, som er i støbeskeen, heller ikke.

Bevæbnet med det, Al Gore har lært os at kende som en ubekvem sandhed, er de to hovedstadskommuner bag analysen nu på udkig efter frænder.

For hvis store stormflodsødelæggelser skal undgås, skal der tænkes i store løsninger og handles hurtigt, men ifølge Københavns og Hvidovre Kommuner kan opgaven ikke løses af dem alene.

Kortet til venstre viser maksimal udbredelse af en såkaldt 2000 års stormflod i dag. Til højre er illustreret udbredelsen af en 2000 års stormflod i år 2100. Forskellen viser altså forventet effekt af klimaforandringerne i 80 år.
Kortet til venstre viser maksimal udbredelse af en såkaldt 2000 års stormflod i dag. Til højre er illustreret udbredelsen af en 2000 års stormflod i år 2100. Forskellen viser altså forventet effekt af klimaforandringerne i 80 år.
Foto: Københavns Kommune/Rambøll

- Det er ikke bare dyrt, men også helt vildt besværligt at håndtere de enorme ødelæggelser, sådan en stormflod vil medføre. Ikke bare for borgerne i København, men for hele hovedstadsregionen. Derfor er det ikke rimeligt, at få kommuner står med ansvaret og regningen alene. Staten må ind over og hjælpe med at finde finansiering og med at koordinere indsatsen på tværs af kommunegrænser, siger Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester i København.

Vil have hjælp fra stat og nabokommuner

Den gode nyhed er imidlertid ifølge kommunerne, at der er en klar samfundsøkonomisk gevinst ved at sikre mod oversvømmelser.  Den vil blive endnu større, hvis man tager flere kommuner med, meddeler kommunerne i en fælles pressemeddelelse.

- Jeg kan som borgmester ikke sidde så stor en risiko overhørig. De ekstreme oversvømmelser skal forhindres. Det kan vi heldigvis også, for teknikken er til stede. Det kræver samarbejde mellem kommunerne og staten, udtaler Helle Adelborg (S), borgmester i Hvidovre.

Derfor er borgmestrene klar til at tænke stort, når det kommer til at sikre hovedstadens sydlige flanke.

- Vi skal gribe muligheden for at udvikle en spændende kystlinje helt fra Køge Bugt Strandpark til Amager Strandpark med plads til både natur og mennesker. Så får vi også glæde af det imellem stormfloderne, udtaler Helle Adelborg.

Mens et flertal i Københavns Kommune i det seneste budgetforlig sluttede sig til visionen om Lynetteholm og dermed har planer klar for klimasikring mod nord, så er der er fortsat ingen tilstrækkelige planer om sikring mod store stormfloder, der kan komme fra syd.

Og det kan gå ud over en række kommuner foruden København og Hvidovre.

Ifølge kommunernes analyser vil oversvømmelserne potentielt ramme en række kommuner langs kysten foruden København og Hvidovre.

Om analysen

Analysen er blevet til som led i partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand” mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Projektet har belyst en række forhold inden for teknik, jura, miljø, merværdi og finansiering og er med til at udgøre en del af beslutningsgrundlaget for, om der skal udvikles konkrete forslag til en stormflodssikring. Der har desuden været dialog med en bred kreds af interessenter.

 

Rådgivningsvirksomheder som Rambøll, Cowi, Incentive, Lundgreens og Smith Innovation har bidraget til analysen.

 

 

Kilde: Københavns og Hvidovre Kommuner


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik