Den er go´nok: Pollensæsonen er begyndt

En måned tidligere end normalt er der registreret pollen i luften - det skyldes den milde vinter

Vinteren har været mild. Meget mild. Og det betyder nu, at pollenallergikere kan se frem til nys, snotnæser og røde øjne langt tidligere end normalt.

For Astma-Allergi Danmark meddeler, at pollensæsonen nu er skudt i gang - en hel måned tidligere end normalt.

- Vi har fundet de første pollen fra hasselbuske og elletræer, og det er cirka en måned tidligere end en gennemsnitlig sæson. Vi skal tilbage til 2007 for at finde en tidligere sæsonstart end i år. Normalt starter sæsonen for forårspollen først midt i februar, men denne kan variere med op til to måneder afhængigt af vintervejret, siger Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.

Nu kan allergikerne håbe på, at der - måske - kommer en periode med nedbør eller kulde. For det vil bremse spredningen af de generende pollen. Som nævnt er det i første omgang el og hassel, der er målt, men folk, der er generet af birkepollen, kan også reagere på pollen herfra. 

Det er birkepollen-sæsonen, der plejer at ramme hårdest, men birketræerne er heldigvis for allergikerne  ikke så langt fremme endnu.

Astma-Allergi Danmarks pollenvarsling i dag lyder på moderat for både el og hassel med forventede pollental på henholdsvis 5 og 4.

Tallene er de samme for både København, Roskilde og Helsingør, som organisationen foretager målinger i.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik