Den Blå Planet presses af elafgifter: "I værste fald er vi nødt til at lukke"

En af hovedstadsområdets største turistattraktioner er kommet ud på dybt vand.

Den Blå Planet forventer næsten en halvering i antallet af gæster i år. Normalt sælges halvdelen af entrébilletterne til akvariet i Kastrup til udenlandske turister, der i stor stil er blevet hjemme under coronakrisen.

At flere hjælpepakker er udløbet med udgangen af september, gør ikke situationen nemmere.

- Vi forventer cirka 200.000 gæster mindre i år, end vi plejer, og det har selvfølgelig en enorm betydning. Worst case scenario er, at vi er nødt til at lukke ved årsskiftet, men der er jo ingen af os, der vil derhen, siger administrerende direktør for Den Blå Planet, Jon Diderichsen, til TV 2 Lorry om situationens alvor.

Den Blå Planet har allerede skåret otte årsværk på medarbejdersiden, men den store hovedpine er de massive eludgifter til at holde et af Nordeuropas største akvarier kørende.

- Vores akvarier skal renses på en masse forskellige måder. Det er helt uafhængigt af, hvor mange gæster og indtægter vi har. At være danmarks akvarium gør, at vi skal have fisk fra alle steder i verden og dermed også forskellige typer vand. Det kræver rigtig meget el.

- Vi har skåret på udgifterne mange steder for at få enderne til at mødes, men jeg kan ikke ændre på udgifterne til el. For det vil få konsekvenser for dyrene, og det kan jeg selvfølgelig ikke tillade, siger Jon Diderichsen.

40.000 entrébilletter i afgift

Den Blå Planet har allerede brugt millioner på at optimere deres elforbrug, der bare de seneste to år er reduceret med otte procent.

Men med et maskinrum der udgør halvdelen af akvariets samlede areal på 10.000 kvadratmeter, vil det altid være en stor post på budgettet.

I øjeblikket betaler Den Blå Planet over fire millioner kroner i ren afgift for deres elforbrug. Det svarer til, at stort set hele akvariets offentlige støtte betales tilbage til staten i afgift. En udgift der sluger entréindtægterne fra de første 40.000 gæster hvert år.

Derfor håber direktøren nu, at han kan få en politisk håndsrækning, så akvarierne sidestilles med vores forlystelsesparker, der siden 2017 har fået lov at slippe med EU's minimumstakst i elafgift på 0,4 øre per kilowattimme. Til sammenligning betaler akvarier og zoologiske haver 88 øre per kilowattime. Altså en afgift der er 220 gange så høj.

- Man bør ligestille os med andre attraktioner som forlystelsesparker, teatre og biografer. Hele vores undervisningspligt, som vi med glæde påtager os, synes vi er noget besynderlig at afgiftsbelægge i så voldsom en grad, forklarer Jon Diderichsen.

Tvivl om EU-regler

Årsagen til at Den Blå Planet, og for den sags skyld også Københavns Zoo, ikke får andel i den nedsatte elafgift er, at de i modsætning til forlystelsesparkerne er fritaget for at betale moms af eksempelvis deres billetsalg. I stedet betaler de såkaldt lønsumsafgift.

Men står det til brancheorganisationen Dansk Erhverv, bør der alligevel være ligestilling i forhold til elafgifterne.

- Generelt mener vi, at erhverv skal ligestilles, og derfor bør Den Blå Planet og akvarier også komme ned på den lave elafgift, siger Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi.

Men Den Blå Planet er jo fritaget for moms for at hjælpe dem økonomisk. Hvis de så også skal have nedsat elafgift, får de så ikke både i pose og i sæk?

- Jeg vil gerne anerkende, at det er en god situation for Den Blå Planet at være momsfritaget. Men virkeligheden er bare, at tallene er blodrøde. Så uanset hvad koster det mange penge at drive akvarier af den klasse, der er i Kastrup. Så uden et nyt blik på elafgiften kan det være, vi ikke har et akvarium, når covid-19 er ovre, lyder det fra Lars Ramme Nielsen.

Ifølge beregninger fra Skatteministeriet vil det koste 15 millioner kroner om året at give akvarier, zoologiske haver og museer nedsat elafgift.

Men det kan være i strid med EU-reglerne, hvis ikke alle momsfritagede virksomheder så får del i rabatten, og pludselig bliver regningen markant dyrere. Anslået 400 millioner kroner årligt.

"Skatteministeriet vurderer i den forbindelse, at godtgørelse af elafgiften for visse dele af den ikke-momsregistrerede sektor, eksempelvis akvarier, vil rejse spørgsmål i forhold til EU's statsstøtteregler," skriver ministeriet til TV 2 Lorry.

Men så let bør Den Blå Planets ønske altså ikke fejes af banen, lyder det fra Dansk Erhverv.

- EU-reglerne er, som de er. Når det så er sagt, er der altid rum for fortolkning i dem, siger Lars Ramme Nielsen.

Kulturordførere vil have ministrene på banen

Flere kulturordførere kræver nu, at kultur- og skatteministrene får undersøgt, om der virkelig ikke kan findes en vej inden for EU-reglerne for at sikre en langtidsholdbar løsning, der kan redde Den Blå Planet.

- Lige nu står vi i en rigtig svær situation specielt for oplevelsesøkonomien og de her attraktioner, og derfor er vi nødt til at se, hvordan vi kan hjælpe dem, siger Birgitte Bergmann (K).

- Klimarådet har jo netop peget på, at oplevelsesøkonomi er vigtig. Og det er et af de områder, man godt kan undtage fra de regler, der allerede eksisterer, lyder det fra Kim Valentin (V).

- Problemet er jo, at vi har en regering, der åbenbart er så bange for at få noget at vide fra Bruxelles, at de ingenting gør, og det dur jo ikke. For Den Blå Planet er en af hovedstadsområdets stoltheder, og dem skal vi selvfølgelig kæmpe for, siger Morten Messerschmidt (DF).

Kulturministeriet er ikke vendt tilbage på TV 2 Lorrys henvendelse, men den socialdemokratiske kulturordfører, Kasper Sand Kjær, er indstillet på at undersøge sagen nærmere.

- Jeg er sådan set åben over for at se på, om der er noget, vi kan gøre, og om vi kommer på kant med EU’s regler for statsstøtte. Det må vi undersøge på den lange bane. Men lige her og nu skal vi selvfølgelig sørge for, at Den Blå Planet og alle vores andre kulturinstitutioner kommer igennem coronasituationen.

Den Blå Planet slog første gang dørene op i 2013.