Demonstration før byrådsmøde

Knap 50 demonstranter var i aftes mødt op foran Roskilde Kommunes rådhus. De krævede samstemmende en snarlig gennemførelse af projektet om et kultur- og fritidscenter på Spraglehøj i Jyllinge, skriver DAGBLADET Roskilde.

Med både bannere, plakater samt musik- og lysanlæg forsøgte
demonstranterne at råbe politikerne op, der skulle gennem
demonstratioen på vej mod aftenens byrådsmøde.
Der var bl.a. repræsentanter for Kulturskolen, Musik Caféen
Jyllinge, Koglerne, Natteravnene, Aftenskolerne Gundsø Teater-
og musikforening, samt en række privatpersoner og
byrådskandidater, der kæmper for, at Spraglehøjprojektet kommer
på kommunens budget 2010.
Og da byrådsmødet blev sat i gang var demonstrationen i al
stilfædighed rykket ind i byrådssalen, hvor demonstranterne
stille og roligt havde taget plads på tilhørerpladserne sammen
med bannere og plakater.
På forhånd havde borgerne fra Jyllinge stillet spørgsmål til
politikerne om sagen. Borgmester Poul Lindor Nielsen (S) havde
bedt formanden for kommunens kulturudvalg, Evan Lynnerup (V), om
at besvare de stillede spørgsmål.
Hen ville dog intet konkret love. Blandt andet på grund af de
forestående budgetforhandlinger. Han slog dog fast, at projektet
skal gennemføres så hurtigt, som det er muligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik