De første 12 millioner på vej.

Fire tidligere kunder i Roskilde Bank får tilsammen 12 millioner kroner tilbage, efter at Pengeinstitutankenævnet med stemmerne 5-0 har givet dem medhold i, at banken gav dem dårlig rådgivning. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Selv om kendelsen kan få flere af de 1100 øvrige investorer
til klage, er det ikke sikkert, at fremtidige sager vil ende med
samme udfald.

- Der er forskel på, hvilke forhold der ligger bag hver kunde.
De har formentligt ikke fået samme rådgivning, og de har
forskellige risikoprofiler, siger Lars Bo Langsted, der er
professor og institutleder ved Juridisk Institut på Aalborg
Universitet.

De fire klagere blev alle sammen af Roskilde Bank rådet til at
belåne friværdien i deres faste ejendom og anvende provenuet til
investeringsbeviser i højrentelande. De fik at vide, at
investeringen stort set var risikofri, men aftalen har senere
ført mange af kunderne ud i en økonomisk ruin.

Hvis flere af de 1100 tidligere kunder vælger at klage, kan
det komme til at koste Roskilde Bank omkring 700 millioner
kroner. En regning, som de statslige afviklingsselskab,
Finansiel Stabilitet, kommer til at hænge på, oplyser DAGBLADET
Roskilde


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik