De er gammeldags, grimme og dårlige for miljøet: Men derfor er valgplakater stadig vigtige

Der er delte mening om valgplakater, men ifølge en valgforsker er en ting helt sikkert: De virker. Der findes dog partier og kandidater, der forsøger at kæmpe i mod den over 100 år gamle tradition.

De er hverken pæne eller gode for miljøet, og tanken bag dem er over 100 år gammel. 

Men når klokken slår 12.00 lørdag vil kandidater og partier alligevel strømme ud i gaderne med valgplakater under armene og stålfaste blikke rettet mod byens mest eftertragtede træer, hegn og lygtepæle. 

Og selvom det kan virke mærkeligt, at der bliver brugt så meget energi på valgplakater i 2021, så giver det faktisk rigtig god mening - både for de enkelte kandidater og for demokratiet som helhed.

Det forklarer Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.

- Det kan godt være, det er gammeldags, traditionelt og ikke særlig æstetisk, men det er et vigtigt redskab, hvis man vil vælges ind, siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

- Det gælder om at være synlig så mange steder som muligt, og der er plakater i lygtepæle en både nem og billig måde at komme bredt ud til vælgerne på. Samtidig når man også ud til andre, end man gør ved eksempelvis ved at annoncere på Facebook.

Sundt for demokratiet

Kasper Møller Hansen påpeger, at der også er en større samfundsgevinst ved valgplakaterne.

- Det er med til at højne valgdeltagelsen, fordi vælgerne bliver mindet om, at det er ved at være tid til at sætte sit kryds. Så på den måde er valgplakaterne faktisk sundt for vores demokrati, siger han.

Det er dog ikke alle, der deler begejstringen for valgplakater, og ved hvert valg er der diskussioner om, hvorvidt tiden er løbet fra dem. 

I Høje Taastrup forsøgte Dansk Folkeparti uden held at få et forbud mod valgplakater ved dette kommunalvalg, mens et lignende forslag fra Alternativet og Dansk Folkeparti i Københavns Kommune aldrig nærmede sig flyvehøjde, før det blev fejet af bordet.

Der er ofte kamp om de bedste steder at have en valgplakat hængende.
Der er ofte kamp om de bedste steder at have en valgplakat hængende.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Færre plakater koster stemmer

I København var Troels Christian Jakobsen fra Alternativet en af de politikere, der stillede forslag om at droppe valgplakater. 

Og selvom idéen hurtigt blev afvist af de andre politikere i borgerrepræsentationen, så har Alternativet alligevel valgt selv at ændre tilgang i forhold til sidste valg, fortæller han. 

- Vi forsøgte i foråret at lave håndslag med de andre partier om ikke at bruge valgplakater i år med henvisning til belastningen for miljøet. Men ud over Dansk Folkeparti, var der stor modvilje mod forslaget. Efterfølgende havde vi diskussioner internt i partiet om, hvorvidt vi skulle gå enegang og føre valgkamp uden plakater, men vi endte på en mellemvej, hvor vi har skåret drastisk ned på dem, siger Troels Christian Jakobsen.

Han anerkender dog samtidig, at konsekvensen af de færre plakater i lygtepælene formentlig vil kunne aflæses, når stemmerne skal tælles op. 

- Det vil helt sikkert ramme os på stemmetallene. Det viser al forskning. Men sådan er det. Nogle gange må man gøre det, man tror på, selvom det har en pris, siger han. 

Enegang i Rødovre

Men hvor Alternativet i København nøjes med at skære ned på antallet af valgplakater, så har der været en anden handlekraft hos Venstre i Rødovre. 

Her har partiet og deres spidskandidat Mikkel Molin valgt at gå enegang og fuldstændig droppe valgplakater. 

- Efter sidste valg stod jeg med en enorm mængde plast-affald fra mine valgplakater, og så begyndte jeg at tænke på, om ikke det kunne gøres på en mere miljøvenlig måde. Vi diskuterede i vores lokale partiafdeling, og selvom det var en stor beslutning, var der flertal for at, vi ville føre kommunal valgkamp uden valgplakater, siger Mikkel Molin, der i stedet satser på en større tilstedeværelse på internettet og alternative reklamer. 

-  Nu gør vi noget aktivt for miljøet i stedet for bare at snakke. I stedet for valgplakaterne, bruger vi annoncering online, og så har vi eksempelvis fået lavet buksebånd til cyklister med vores logo, men i modsætning til valgplakater, så kan de bruges længe efter valget, siger Mikkel Molin. 

Valgplakaters belastning for klimaet

Der findes ikke offentligt tilgængelige tal for, hvor mange valgplakater der bliver hængt op i hovedstadsområdet i forbindelse med valgkampen, men ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, er tallet alene for København formentlig et stykke over 40.000. 


Når man skal vurdere CO2-udledningen i forbindelse med valgplakaterne, skal der både indregnes ting som materialeudvinding, print, transport, ophængning, genbrug og afbrænding. 


Det er svært at finde et entydig svar på, hvor meget CO2-udledning det fører til for en enkelt valgplakat, men forskere har peget på et niveau mellem 1.5 og 3.5 kg CO2 per plakat. 


Ved en udledning på 2 kg CO2 plakat, vil det altså betyde, at valgplakater alene i København udleder 80 tons CO2. 

Det svarer dermed til knap fem danskeres CO2 udledning på et år. 



I klippet nedenfor kan du set et indslag fra kommunalvalget i 2017 om den hektiske aktivitet, der er, når valgplakaterne skal hænges op. 

I morgen kl. 12 går det løs. Her må der hænges valgplakater op i lygtepælene og forberedelserne er i fuld gang.

_

_

_

_

















Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik