Dårlig kemi skyld i revisors Roskilde-farvel

Det var personlig spænding mellem Roskilde Banks direktør, Niels Valentin Hansen, og bankens eksterne revisor, Henrik Barner Christiansen, der satte en stopper for revisorens virke i den nu kollapsede bank. Det skriver borsen.dk.

Revisor Henrik Barner Christiansen fra Ernst & Young ønskede
ikke efter regnskabet for 2003 at stå som revisor for banken
trods betegnelse af ekspert i finansiel revision.
Henrik Barner Christiansen forlod Roskilde Bank i forbindelse
med, at Erik F. Andersen, der i Ernst & Young havde ansvaret for
ekstern revision i Roskilde Bank, forlod jobbet til fordel for
pension.
Dårlig kemi med Valentin
Henrik Barner Christiansen havde ikke lyst til at fortsætte
som bankens revisor, da samarbejdet med Niels Valentin ikke
fungerede.
"Kemien mellem mig og bankdirektøren passede ikke sammen,"
siger Henrik Barner Christiansen til borsen.dk.
Han blæser ikke det forliste samarbejde med Niels Valentin op
til at være unikt.
"Som serviceleverandør stiller vi folk til rådighed for
kunderne, og så er det vigtigt, at parterne føler sig tilpas med
hinanden. Her er Roskilde Bank ikke speciel. Vi har mange
eksempler på interne rokader," konstaterer den tidligere
Roskilde-revisor.
Tommy Nørskov, partner i Ernst & Young, overtog depechen fra
Henrik Barner Christiansen i 2004.
Utilfredshed med Roskildes bøger
Udskiftningen af Henrik Barner Christiansen vakte nogen
undren, netop fordi Henrik Barner Christiansen stod som Ernst &
Youngs bankekspert.
Forlydender fra kilder tæt på forholdet mellem Roskilde Bank
og Ernst & Young siger til borsen.dk, at svaret på Henrik Barner
Christiansens afgang som revisor for Roskilde Bank skal findes i
bankens regnskaber, som han ikke længere ønskede at have sit
navn på.
Var der noget i Roskilde Banks regnskaber, der fik dig til at
stoppe som revisor?
"Vi blev enige med Niels Valentin om, at vi ikke stod godt til
hinanden, og at jeg derfor ikke skulle være Roskilde Banks
revisor," svarer Henrik Barner Christiansen.
Udrensning af partnere
Oven på Rigsrevisionens rapport i sidste uge om Roskilde
Bank-skandalen har Finanstilsynet påbegyndt en granskning af
Roskilde Bank-revisorernes rolle i sagen.
Ernst & Young har netop degraderet godt 20 af sine partnere
til directors, og her er Henrik Barner Christiansen iblandt.
Forklaringen skyldes udelukkende en tilpasning af
revisionsselskabets struktur og ikke en enkeltsag som Roskilde
Bank, understreger både Henrik Barner Christiansen og Ernst &
Youngs pressechef, Per-Henrik Goosmann, over for borsen.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik