DanSteel vejrer morgen­luft

Trods krisetider i industrien med øgede priser på råvarer, mindre efterspørgsel og færre penge hos kunderne, oplever pladeværket DanSteel A/S i Frederiksværk et boom i både ordrebogen og produktionen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge vicedirektør Yuriy Bokachev skyldes den øgede efterspørgsel en kombination af flere ting.
- I krisetider sænker mange produktionen og sælger i stedet ud af lagerbeholdningen. Nu er lagrene ved at været tomme. Samtidig køber flere af frygt for, at varerne bliver dyrere i fremtiden, siger vicedirektøren, der derfor har givet HR-afdelingen grønt lys til at ansætte en stort kuld nye medarbejdere.
Virksomheden har i første omgang ansat 20 stålteknikere på midlertidige kontrakter for at kunne følge med efterspørgslen - og flere er på vej, lover Yuriy Bokachev, der dog ikke tør spå om opsvinget varer ved.
- Årsagen til at de bliver ansat på midlertidige kontrakter skyldes, at det endnu er for tidligt at sige, om boomet i efterspørgslen fortsætter. Det vil være respektløs af os over for de nye medarbejderne at gøre det anderledes, forklarer han.
Hos 3F håber den lokale formand, at det uventede opsving på pladeværket vil brede sig.
- Det er alle tiders, hvis der kommer gang i hjulene igen. Vi har i den grad brug for flere arbejdspladser heroppe, siger formand Aino Humble Reffs.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik