Dansker skylder p-bøder for 200.000

En lille gruppe danskere har i årevis misbrugt, at det offentlige har været for dårlig til at inddrive bøder for parkering og for at køre uden billet i bus, tog og metro.

De ti største p-syndere i København skylder alene næsten 1,2 millioner kroner for 2.299 ubetalte p-bøder, viser en opgørelse over de største skyldnere, som Københavns Kommune har lavet for B.T. lørdag.

En mand med eget firma har alene 392 ubetalte parkeringsbøder liggende for 200.180 kroner optjent siden 2005 - det er 80 ubetalte bøder om året. Og en 30-årig dansker bor i Sverige, men har alligevel ubetalte bøder for 86.700 kroner.

:»Der er enkelte, som skylder os virkelig store beløb i p-bøder. Nogle har også skyldt os penge så længe, at bøderne er blevet forældede,« siger Anders Møller, direktør for Parkering København.

I B.T. lørdag fortæller skatteminister Troels Lund Poulsen (V), at han nu vil åbne op for at trække de bøder, som danskere skylder direkte i lønnen. Danskere skylder nemlig 193 millioner i bøder til S-tog og næsten 100 millioner i ubetalte p-bøder.

De kommunale parkeringsvagter er ikke de eneste, der må se på, at visse borgere blot krøller bødeforlægget sammen. Også DSBs S-tog er udsat for folk, der ofte bliver taget i at køre uden billet - og hurtigt opsamler en stor gæld.

I metroen i København er topscoreren en 45-årig mand, der skylder 137.611 kroner efter at være taget hundredevis af gange i at køre uden billet, viser en tilsvarende top fem liste, som Metroselskabet har lavet for B.T. Han er skarpt forfulgt af mandlige skyldnere på 46 og 49 år, der begge skylder knap 100.000 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik