Danmarkspremiere: Springvand styret af støj

Nye springvand på Frederiksberg springer og larmer højere, når trafikstøjen er højest.

Forestil dig et springvand, hvor vandstrålerne springer højere og lyder af mere, når trafikken for alvor larmer. Det bliver nu virkelig på Frederiksberg, der fredag indvier landets første trafikstyrede springvand.

Springvandet er reguleret af trafikken og kommer ifølge Frederiksberg Kommune til at spille en stor rolle i bybilledet. Idéen er simpel: Når trafikken larmer meget, springer strålerne højere og dæmper dermed oplevelsen af trafikstøj.

- Springvand er en ikke uvæsentlig del af Frederiksbergs æstetik, og det er oplagt at etablere nye og mere moderne springvand, der interagerer med byen, siger Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, Kons.

Der er allerede et mindre springvand af samme slags på Frederiksberg. Det blev etableret for et par uger siden uden en stor officiel indvielse, oplyser kommunen.

- Når man prøver nye, innovative løsninger, så kan man ikke regne med, at de virker 100 procent fra dag ét. Derfor satte vi det mindre springvand på Orla Lehmanns Vej i gang stille og roligt, og de tilretninger, der var nødvendige, er foretaget nu, siger formand for kommunens by- og miljøudvalg, Jan E. Jørgensen, Venstre.

De nye springvand er ikke kun til pynt - børn er også velkomne til at lege i vandet, oplyser kommunen.

Det nye, store springvand er placeret ved Dalgas Boulevard og Finsensvej på Frederiksberg, mens det mindre springvand af samme slags kan findes på Orla Lehmanns Vej.

Der er officiel indvielse af det nye, støjstyrede springvand fredag klokken 11 på Dalgas Boulevard 110 på Frederiksberg. Alle er velkomne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere