Danmarks ældste boghandel reddet

Danmarks ældste boghandel, CA.Reitzel's Boghandel og Forlag, i Nørregade 20 i København, er købt af to unge studerende, skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed føres et stykke vigtig dansk
kulturhistorie videre. Det er brødrene stud jur. Martin Willum
Bruun, 22 år, og stud.med. Jesper Christian Bruun, 26 år, der
har skudt penge og mandsmod i at genåbne H.C. Andersens og Søren
Kierkegaards gamle udgiversted.
Hvordan tør I?- Nu var der jo tale om et konkursbo, så vi
snakker ikke millioner. Købet blev klaret for penge, vi havde
sparet op fra studiejob. Og så tror vi godt, vi kan konkurrere
med nettet, ikke mindst i Københavnsområdet. Vores priser er op
til 20 procent lavere end normalpriser, og folk kan spare 30-40
kroner i porto og ekspeditionsgebyr ved at hente bøgerne selv,
siger Martin Willum Bruun.
Boghandelen vil sælge skønlitteratur og endvidere fagbøger til
alle universitetsuddannelser.- Der bliver højst 3000 bogtitler
på hylderne i Nørregade. Resten bestilles hjem over vores
hjemmeside, som er ved at blive oprettet, tilføjer Martin Willum
Bruun.Brødrene studerer i henholdsvis Odense og Århus og pendler
på skift for at passe deres nye forretning, som har til huse i
lejede lokaler.Til maj fylder C.A. Reitzel's Boghandel og Forlag
190 år. Forretningen har haft flere adresser. Forrige ejer var
direktør Svend Olufsen, der havde specialiseret sig i filosofi,
ikke mindst udgivelser om Søren Kierkegaard. Sidste sommer måtte
han opgive på grund af dårlig økonomi. Han håbede, at et af
landets store forlag ville købe. I stedet blev det brødrene
Bruun.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Skomager Helsingør

playSkomager meldt til politiet: ”De kunne bare have spurgt mig, om jeg må holde åbent”

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere