Cykelturister er guld værd i Nordsjælland

Cykelturister bruger masser af penge, når de begiver sig rundt på den tohjulede. Derfor skal der flere til Nordsjælland, lyder det fra VisitNordsjælland.

Hvis der ikke er råd til andet, så kan man altid tage på cykelferie.

Det billede har brug for en nuancering, da cykelturister faktisk bruger mange penge, når der bevæger sig rundt i landskabet. Af samme grund skal flere af dem finde vej til Nordsjælland.

I dag er det cirka en fjerdedel af alle turister i Nordsjælland, der benytter jernhesten som transportmiddel i større eller mindre grad. VisitNordsjælland har en målsætning om at få andelen op på en tredjedel i 2020.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

- Vi ved, at det er et ambitiøst mål, som vi skal gøre vores for at nå, men vi kan ikke gøre det alene, siger Bettina E. Kampmann, projektchef i VisitNordsjælland.

Det kræver et samspil med blandt andet kommuner, campingpladser, hoteller og togvirksomheder for at gøre det så attraktivt for cykelturisterne som muligt at færdes i Nordsjælland.

Til gengæld er der så også gedigne gevinster at hente. I 2015 var den cykelrelaterede omsætning 290 millioner kroner i VisitNordsjællands fem ejerkommuner.

Omsætningen forventes at stige til næsten 440 millioner kroner i 2020, hvis hver tredje turist bruger den tohjulede. I øjeblikket er der generelt medvind i cykelturismen, lyder det fra foreningen Dansk Cykelturisme. 

- Der er en stigende fokus, og en række undersøgelser dokumenterer sort på hvidt, at det er gode turister, der bruger mange penge og samtidig når at besøge mange forskellige steder, siger næstformand Klaus Bondam.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik