Cykel-betjent fanger hurtigløber med 100 gram hash

Mor og datter lånte cykel til politimand, som ræsede rundt efter løbestærk teenager i København.

En civilklædt politimand måtte onsdag aften springe på cyklen for at fange en teenager, der forsøgte at stikke af fra Høje Taastrup Station i København.

- Han løber efter den unge, adrætte fyr, men kan godt se, at den kamp kan han godt komme til at tabe, siger vagtchef Peter Grønbek fra Københavns Vestegns Politi.

- De kommer forbi et sted, hvor der står en kvinde og hendes datter, så han springer hen og viser dem politiskiltet og siger, at han skal låne en cykel. Det får han straks lov til, tilføjer vagtchefen.

Efter at have jagtet teenageren rundt i området på cyklen, lykkedes det til sidst betjenten at indhente den løbestærke gerningsmand og få ham anholdt.

- På vejen smider han 100 gram hash fra sig, så det var ikke helt nytteløst, siger Peter Grønbek.

Betjenten kunne efter cykeljagten aflevere det tohjulede transportmiddel tilbage til moren og hendes datter.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

brand leasingfirma hørsholm

Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere