CP Kelco udvider for 40 millioner

CP Kelco koncernen i Lille Skensved har besluttet at investere 40 millioner kroner i en udvidelse af produktionskapaciten på pektinfabrikken i Lille Skensved, skriver DAGBLADET Køge.

Udvidelsen sker i forlængelse af en netop gennemført investering på 22 millioner, som har opgraderet og forberedt produktionsapparatet til den kommende udvidelse.

Den omfattende investering i fremtiden betyder arbejde til lokale håndværkere for fem til syv millioner kroner, fortæller fabriksdirektør Jørn Stryger.

Fabrikken, der er verdens største producent af pektin, har i dag 400 ansatte i Lille Skensved. Udvidelsen betyder ikke flere job. Til gengæld bliver noget af det tunge arbejde automatiseret.

Pektin er et stivelses- og stabiliseringsmiddel, der udvindes af skallerne fra citrusfrugter og anvendes til forbedring af tekstur og konsistens i en lang række fødevarer, farmaceutiske anvendelser samt produkter til personlig pleje.

LMA pektin anvendes i fødevareindustrien til fremstilling af produkter såsom lav-sukker eller sukkerfri marmelade, frugtfyld til yoghurt og kagegelé. Eller sagt på en anden måde: Produktet gør blandt andet at marmeladen ikke løber af brødet.

CP Kelco i Lille Skensved er verdens største pektinfabrik, og selvom CP Kelco også har pektinproduktion i Tyskland og Brasilien, produceres LMA pektintypen alene i Lille Skensved. Den kommende udvidelse forventes at stå færdig i juni næste år.

- Pektinen gør det muligt at producere sunde fødevarer med lavere kalorieindhold, uden at det går ud over smag og konsistens. Vores dygtige medarbejderstab i Lille Skensved har den knowhow og specialviden, der skal til for at kunne producere LMA pektin, og i en tid, hvor mange virksomheder flytter produktion til udlandet, vælger CP Kelco at lægge en udvidelse i Danmark. Selvom udvidelsen ikke umiddelbart kommer til at betyde nye arbejdspladser, er den et signal fra CP Kelco koncernen om, at vi i mange år fremover kan forvente at have en stor arbejdsplads i Lille Skensved, fortæller fabriksdirektør Jørn Stryger.

CP Kelco i Lille Skensved omsætter årligt for 1,2 miliarder kroner. Med udvidelsen ventes en øget produktion på cirka 10 procent.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere