Coronakrisens babyboom er aflyst for nu - eksperter forklarer hvorfor

Det var helt oplagt, at coronakrisen ville udmønte sig i et babyboom, mente eksperter, da krisen brød ud. Babyboomet udeblev, og TV 2 Lorry har spurgt eksperterne hvorfor.

Det er snart ni måneder siden, statsministeren praktisk talt aflyste 2020 som konsekvens af coronakrisen, og de fleste har spenderet væsentligt længere tid inden for hjemmets vægge end normalt.

Med mere tid hjemme følger mere tid til lagengymnastik, skulle man tro, og derfor spekulerede flere eksperter i foråret i, om hjemmearbejde og aflyste begivenheder ville udmønte sig i et såkaldt babyboom op til jul.

quote Man vidste ikke, hvor alvorlig smitten ville være for gravide, og om der ville være en overførsel fra mor til foster, og det tror jeg i starten gjorde, at mange tøvede med at blive gravide

Anja Pinborg, lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet

Det skyldes, at man historisk set har oplevet et boom i antallet af fødsler efter store begivenheder.

Efter Anden Verdenskrig steg antallet af fødsler eksempelvis drastisk som følge af, at man (også her) havde mere tid bag mørklægningsgardinerne, samt at man efter krigen så mere optimistisk på fremtiden.

Men nu er det ved at være jul i 2020, og babyboomet er udeblevet, oplyser Nordsjællands Hospital:

- Umiddelbart er der en stigning i de visiterede fødsler, hvis man ser det på tværs af regionen, mens de lokale tal ikke viser tegn på en særlig ”corona-effekt”, lyder det fra chefjordemoder Mette Simonsen på Nordsjællands Hospital i en pressemeddelelse.

Niveauet af fødsler ligger nogenlunde på niveau med sidste år - også på Nordsjællands Hospital
Niveauet af fødsler ligger nogenlunde på niveau med sidste år - også på Nordsjællands Hospital
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hun påpeger dog, at den samlede prognose for hele Region Hovedstaden viser, at vil ske en stigning i fødsler februar og marts næste år på henholdsvis 9 og 5 procent.

Lokalt på hospitalet i Hillerød forventer man også lidt flere fødsler i februar måned end sidste år, men det ligger stadig inden for normalen.

Et historisk blik på fødsler i Danmark

1930'erne: Krise og ekstrem arbejdsløshed får danskerne til at holde igen med at få børn. Den kraftige nedgang i antallet af fødsler i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne fører til små årgange og bekymrende diskussioner om tilbagegang i befolkningen.


1940'erne: I modsætning til mange andre lande har Danmark ikke ret mange unge mænd i krig. Samtidig har mange fået bedre livsvilkår end i 1930'erne. Det får fødselstallet til at stige voldsomt under anden verdenskrig. Det kulminerer med flere end 96.000 fødte i 1946.


1950'erne: De små årgange fra 1930'erne får igen fødselstallet til at falde. Det når dog ikke helt ned på niveauet før krigen. Hvor det i 1930'erne lå under 70.000 nyfødte om året, ligger det i 1950'erne omkring de 75.000.


1960'erne: Fra begyndelsen af 1960'erne stiger fødselstallet, da de store årgange fra 1940'erne får børn. Dog når årgangene ikke helt så højt op som under og lige efter krigen, men lander på cirka 85.000 børn. Det stopper i 1967, da et kraftigt fald på næsten ti procent per år sætter ind. Samtidig skrumper antallet af teenagefødsler kraftigt.


1970'erne: Præventionsmidlerne bliver bedre. P-pillen blev frigivet i 1967, og i 1973 indfører Danmark fri abort. Samtidig begynder kvinder i højere grad at uddanne sig, så mange venter med at få børn. Det får fødselstallet til at falde op mod 1980'erne.


1980'erne: I 1983 fødes 50.822 børn - det laveste antal i 1900-tallet. Udviklingen vendes af, at kvinder i slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne begynder at få børn.


1990'erne: Børnene, som de store årgange fra anden verdenskrig har sat i verden, får børn, og årgangene stiger til knap 70.000 i begyndelsen af årtiet.


2000'erne: Fødselstallet går ned fra midten af 00'erne.


2010'erne: De små årgange fra begyndelsen af 1980'erne får børn først i årtiet. Hvor gennemsnitsalderen på førstegangsfødende lå på 24 år i 1971, er den i dag på 29 år. Derfor slår de større årgange fra slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne først igennem i slutningen af årtiet, og fødselstallet stiger igen.



Kilder: Professor emerita Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og »Befolkningen i 150 år« fra Danmarks Statistik og Folkeskolen.dk

- Vi kan se, at vi får lidt flere fødende, men det er for få til at kalde et babyboom, siger Mette Simonsen.

Kendte ikke alvoren af virussen

Samme billede tegner sig i resten af regionen. Adspurgt af TV 2 Lorry, om der er ved at være travlt på fødestuerne, er beskeden fra Region Hovedstaden: Niveauet af fødsler ligger nogenlunde på niveau med sidste år.

Men hvorfor egentlig? Det spørgsmål stillede vi Anja Pinborg, der er professor og lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

quote Det er de unge mennesker, der er allermest usikre i den her coronatid. De er enten ikke kommet ordentligt ud på arbejdsmarkedet, eller sidder trygt i stolen endnu, så det er dem, der bliver ramt i sådan en usikker tid

Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom

Anja Pinborg peger på, at vi i foråret kendte meget lidt til den nye fremmede virus - og endnu mindre til, hvordan den kunne påvirke gravide og potentielt fostre:

- Man vidste ikke, hvor alvorlig smitten ville være for gravide, og om der ville være en overførsel fra mor til foster, og det tror jeg i starten gjorde, at mange tøvede med at blive gravide, siger hun.

I foråret lukkede landets fertilitetsklinikker helt ned, og forventningen på Rigshospitalet var, at man ville få ekstraordinært travlt, når klinikken igen åbnede.

Det skete heller ikke.

Anja Pinborg og hendes kolleger på Rigshospitalets fertilitetsklinik havde forventet, at der kom "run" på, da klinikken åbnede igen. Det gjorde der dog ikke.
Anja Pinborg og hendes kolleger på Rigshospitalets fertilitetsklinik havde forventet, at der kom "run" på, da klinikken åbnede igen. Det gjorde der dog ikke.
Foto: Rigshospitalet

- Da vi åbnede igen, forventede vi fuldstændig run på klinikken, og vi havde tænkt, at nu ville det vælte ind. Men det var som om, at folk lige stoppede op og overvejede, om de skulle vente og se, hvad der skete med coronavirussen, forklarer Anja Pinborg og tilføjer, at der dog lige efter sommerferiens lave smittetryk var lidt flere end normalt, der henvendte sig.

Anja Pinborg dirigerer os til gengæld i en anden retning, for at finde svar på, hvorfor babyboomet er udeblevet.

Usikkerhed i især de unges økonomi

Coronakrisen har som bekendt også medført økonomiske udfordringer, der har gjort, at mange virksomheder måtte lukke og slukke, og at mange mennesker er blevet fyret. 

Anja Pinborg tror, at netop den usikkerhed kan have spillet ind i overvejelserne om graviditet.

For at finde svar på, om det nu også er tilfældet, har vi talt med Camilla Schjølin Poulsen, som er privatøkonom hos Nykredit og ekspert i opsparing og formue.

quote Vaccinerne er ikke afprøvet på gravide. Hvis man har planlagt at blive gravid, er der nok nogle enkelte, der stadig vil afholde sig fra at gå ind i projektet

Anja Pinborg, lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet

- Det giver rigtig god mening. Det er de unge mennesker, der er allermest usikre i den her corona-tid. De er enten ikke kommet ordentligt ud på arbejdsmarkedet, eller sidder trygt i stolen endnu, så det er dem, der bliver ramt i sådan en usikker tid, siger Camilla Schjølin Poulsen.

Ligeledes har mange virksomheder lukket helt for nyansættelser, hvilket også påvirker unge, nyuddannede, der må vente med den faste og økonomisk trygge stilling, påpeger hun.

Opsparings- og formueeksperten forklarer, at netop den økonomiske utryghed blandt den yngre del af befolkningen har været større og mere mærkbar - især da coronakrisen brød ud. 

Det har man i hvert fald bemærket hos Nykredits kunder.

Babyboom i nærmeste fremtid?

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at sundhedsministeren i denne uge annoncerede, at de første danskere potentielt kan blive vaccineret allerede i januar.

Vaccinen og enden på coronakrisen - Danmarks anden befrielse om man vil - kommer altså inden for en overskuelig tidshorisont.

Antal levendefødte børn i Danmark og Lorryland
År2016201720182019
Hele landet61.61461.39761.47661.167
Landsdel Byen København12.36112.27112.23112.490
Landsdel Københavns omegn5.8865.8745.8105.818
Landsdel Nordsjælland3.8213.8233.9383.932
Landsdel Østsjælland2.1792.2512.3272.341

Som det var tilfældet efter Anden Verdenskrig, kom ekstraordinært flere babyer til verden, da Danmark igen var fri for tyskerne.

Så når vi nu ikke fik mere travlt på fødegangene i denne omgang, vil enden på coronakrisen så medføre babyboom? 

Vi er tilbage hos lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Anja Pinborg:

- Det tror jeg ikke, nej. Jeg tror, folk vil se lidt nøgternt på det, for man ved, at vaccinen ikke gives til de gravide og børnene først. Vaccinerne er heller ikke afprøvet på gravide. Hvis man har planlagt at blive gravid, er der nok nogle enkelte, der stadig vil afholde sig fra at gå ind i projektet, lyder svaret.

Antallet af fødte varierer fra år til år. Sidste år kom 61.167 børn til verden i Danmark. Til sammenligning blev der registreret 96.111 fødsler lige efter krigen i 1946.

Det er således det år, hvor der er født flest børn, mens 1983 er året for færrest fødsler. Her kom 50.822 børn til verden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik