Bekymret for overfyldte S-tog? Nu kan du få svaret via mobilen

Med hjælp fra en ny hjemmeside kan rejsende tjekke, om der er plads nok til at holde god afstand i S-toget.

Er der plads til at holde en corona-venlig afstand eller ej? Og kan jeg nå ud igen, hvis jeg er gået ind i kupeen? 

Det dilemma har mange S-togs-rejsende sikkert stået med flere gange de seneste uger. 

Men nu er der godt nyt. 

DSB har nemlig lanceret en ny service, som skal begrænse risikoen for, at rejsende bliver smittet med coronavirus i S-togene.

Under coronakrisen må alle tog kun køre med 50 procent af det antal passagerer, der normalt er plads til.

Derfor har DSB udviklet hjemmesiden pladspaarejsen.dk, som skal hjælpe rejsende med at vurdere, om det er sikkert at stige om bord på et S-tog eller ej.

Med sensorer i togvognene kan DSB tælle antallet af personer i S-toget.

På den baggrund kan rejsende se, om der er mulighed for at holde god afstand til andre i toget, inden man stiger om bord, eller om det er bedre at vente på det næste tog.

Det skriver Ritzau.

På pladspårejsen.dk kan du se:

DSB har tidligere indført krav om, at man reserverer en gratis pladsbillet til rejser med Intercity-tog, lyntog og regionale tog for at sikre, at der ikke kører for mange passagerer med togene.

Desuden anbefaler DSB, at man bruger albuen, når man skal åbne dørene i toget, og at man tager cyklen, hvis der blot er tale om en kort tur.

Forsamlingsforbuddet for mere end ti personer gælder ikke i offentlig transport.

Men myndighederne har indført en række vejledninger for at begrænse risikoen for smittespredning.

Blandt andet opfordres alle til at rejse uden for myldretiden, hvis det er muligt.

Samtidig er anbefalingen, at man ikke rejser med offentlig transport, hvis man er syg eller formoder at være smittet med coronavirus.

Efter påske genoptog tog, busser og metro en nogenlunde normal drift som en del af den gradvise genåbning af samfundet.

Dengang lød det fra transportminister Benny Engelbrecht (S), at det fortsat er vigtigt at undgå trængsel i den kollektive trafik.

Det skal sikre, at pendlere og skoleelever kan være trygge ved at bruge den under genåbningen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Vaccine

Få overblikket: Her er regeringens vaccineplan

Den tyrkiske moske i Brøndby

Moskeer i Brøndby stopper al aktivitet på grund af Covid-19: "Vi har også et ansvar"

Vaccine pressemøde

Første vacciner forventes i december

20201007-153428-l-1920x1280we.jpg

Pressemøde kl. 18.00: Plan for corona-vaccination

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere