Champions League giver FCN stort overskud

FC Nordsjælland kan fremvise et årsregnskab for 2012 med et overskud på 91 millioner kroner før skat.

Champions League-deltagelsen i efteråret 2012 har gjort godt for regnskabet i FC Nordsjælland.

Årsregnskabet for 2012 viser et overskud på 91 millioner kroner før skat, meddeler klubben i en pressemeddelelse.

- Det er et meget tilfredsstillende regnskab, der viser, at vi er i gang med at konsolidere FC Nordsjælland som forretning med fremgang på alle kommercielle parametre.

- Det, der glæder mig mest, er, at vores basale forretning og driften uden indregning af Champions League-pengene fortsat udvikler sig positivt.

- Det er der, vi har det store fokus, også fremadrettet. Vi skal fortsat køre og udvikle en fornuftig forretning med positiv drift.

- Vi noterer os en flot fremgang på partnersiden, hvor vi i året registrerede mere end 100 nye virksomheder i netværket.

- Vi har mere end fordoblet omsætningen i merchandise, der er klar og solid fremgang i kampdagsindtægter, også uden Champions League, ligesom entréindtægterne fortsat udvikler sig positivt, siger bestyrelsesformand Allan K. Pedersen.

FC Nordsjælland, som efter sommerpausen skal spille kvalifikation til Champions League-gruppespillet, forventer et positivt resultat for regnskabsåret 2013, meddeler klubben.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik