Byggesjusk ruinerer boligkøber

En familie fra Havdrup i Solrød Kommune står efter flere års tovtrækkeri med byggefirmaet Bonyt A/S højst sandsynligt tilbage med en kæmperegning på mindst 200.000 kroner til udbedring af byggesjusk på deres nybyggede lejlighed.

Der har netop været afholdt syn og skøn på lejligheden i
byggeriet Havdrup Søpark, og her vurderede skønsmanden, at der
skulle laves reparationer på vægge, gulv og loft for knap
200.000 kroner - dertil kommer alvorlige mangler som endnu ikke
er prissat og udgifter til genhusning af familien, da de ikke
kan bo i lejligheden under renoveringen.
Men i en mail til familiens advokat skriver Bonyt, at de kun
vil betale 107.000 kroner - hvoraf de 57.000 kroner er penge,
som familien selv har deponeret hos byggefirmaet - og at Bonyt
reelt er insolvent på grund af et milliontab på hjemtagning af
lån.
- Hvis ikke Bonyt giver fuld dækning for udbedringerne, så ved
jeg ikke, hvordan vi nogensinde kommer ud af den her situation.
Den eneste måde, vi kan skaffe de resterende penge på, er ved at
vinde i Lotto, så vi er økonomisk stavnbundet på hænder og
fødder, siger Alex Frank om familiens situation.
Og i følge Gro Andersen, der er sekretariatschef hos
Byggeriets Ankenævn, så ser det ikke ud til, at familien kan
gøre ret meget i den nuværende situation.
- Det ser skidt ud, og det ser umiddelbart ud som om familien
kommer til at stå med et stort tab, for hvis virksomheden går
konkurs, så er der ikke meget at komme efter, siger hun og
forklarer, at den eneste måde man kan sikre sig mod sådan en
situation er ved at lave en ordning med firmaet fra begyndelsen,
så der er deponeret en stor pulje penge til udbedring af
eventuelle fejl, når byggeriet er færdigt.
DAGBLADET har kontaktet byggefirmaet Bonyt A/S, men direktør
Lars Kristensen har afvist at kommentere sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik