Byggefirma går målrettet efter at ansætte tidligere kriminelle

Manglen på ledige hænder giver tidligere straffede Philip Wilken mulighed for at få rettet op på sit liv.

Philip Wilken lægger fliser i et nyopført villakvarter i Smørum. Men han er også ved at lægge sit liv om.

- Jeg har siddet et halvt år i fængsel for salg af hash, siger 23-årige Philip Wilken og fortsætter med et stort grin:

- Når du først har prøvet det andet, er det svært at vænne sig til at have et normalt arbejde, der er så mange færre penge i.

Byggebranchen har historisk svært ved at skaffe arbejdskraft. Derfor er byggefirmaet Lind & Risør gået nye veje og har indgået et samarbejdet med High:five Fonden, som hjælper mennesker med en plettet straffeattest i arbejde.

Philip Wilken har ikke bare fået et job, men også muligheden for at lægge sit liv om.
Philip Wilken har ikke bare fået et job, men også muligheden for at lægge sit liv om.
Foto: Morten Raarup / TV 2 Lorry

Tidligere straffede har markant sværere ved at finde arbejde end andre ledige, selv om arbejdsmarkedet mangler ledige hænder som aldrig før.

- I forbindelse med at vi haft svært ved at skaffe nye medarbejdere, har vi afsøgt alternative muligheder og er kommet i kontakt med High:five, som har bistået os med at finde nogle tidligere straffede, som kunne være emner til at komme ud på arbejdsmarkedet, siger Lind & Risørs direktør, Jan Skovgaard Hansen, til TV 2 Lorry.

Og samarbejdet er en succes.

Lind & Risør oplever, at de tidligere straffede er helt på linje med alle andre, der prøver kræfter med byggebranchen. Philip Wilken har arbejdet som ufaglært brolægger hos Lind & Risør i halvandet år og er glad for sit nye arbejdsliv. Og det har været medvirkende til, at hans liv nu er kommet tilbage på rette spor.

quote Jeg har fået betalt alt min gæld ud, i de snart to år jeg har været ude. Og fået rettet helt op på mit liv

Philip Wilken, tidligere kriminel

- Jeg har fået betalt alt min gæld ud, i de snart to år jeg har været ude. Og fået rettet helt op på mit liv. Så fandt jeg en sød kæreste. Hun har i hvert fald fået rettet op på mit liv, det betyder også en hel del.

Kampen-om-de-ledige-hænder-2-Thumbnail
Serie

Kampen om de ledige hænder

Hvad betyder den historisk lave ledighed for vores arbejdsmarked? Både for de virksomheder, der forsøger at tiltrække arbejdskraft, og de for ledige på kanten af arbejdsmarked, der fortsat forsøger at få en fod indenfor. 

 Se serien her

Kombinerer uddannelse og job 

Philip forlod folkeskolen i 7. klasse, men det er han også ved at indhente. Lind & Risør støtter op og sørger for, at hans arbejdstider kan passe med undervisningen. Så inden længe har Philip Wilken taget 9. klasses afgangseksamen.

Den store mangel på arbejdskraft er en unik mulighed for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Det mener direktør i Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Lars Andersen:

- Det er lige præcis nu, hvor der er lav arbejdsløshed, at vi har chancen for at få nogle grupper, som vi måske ellers før tænkte ikke kunne komme ind på arbejdsmarkedet, at de nu kan komme i job.

quote Jeg lever min drøm, jeg har et godt arbejde, jeg har fået en dejlig kæreste, og jeg har penge til alt, hvad jeg skal have.

Philip Wilken, tidligere kriminel

De samfundsøkonomiske gevinster er store, når mennesker flyttes fra at være modtagere af offentlige ydelser til at blive lønmodtager og dermed skatteydere. Og de mennesker, der kommer i arbejde, oplever også en betydelig forhøjet livskvalitet

- Jeg håber på, at vi bliver ved med at være i en situation, hvor der er godt pres på arbejdsmarkedet, sådan at vi kan få de grupper, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med. Det giver de her mennesker en mulighed for blive chauffører i deres eget liv, som er godt personligt, men jo også det her med, at det er vejen til, at vi bliver et rigere samfund, siger Lars Andersen.

For Philip Wilken har jobbet hos Lind & Risør fået hans liv et helt nyt sted hen.

- Jeg lever min drøm, jeg har et godt arbejde, jeg har fået en dejlig kæreste, og jeg har penge til alt, hvad jeg skal have. Hun har lige bestået sin kørerprøve; og vi har købt spritny bil. Og om fire år har vi sparet nok op til, at vi kan kigge på hus. Jeg mangler ikke noget, jeg er det bedste sted i mit liv, fortæller Philip Wilken med et sit charmere smil.

Kender du løsningen?

Se flere inspirerende historier om, hvordan virksomheder i hovedstadsområdet inviterer mennesker med udfordringer i Kender du løsninger på TV 2 Lorry

Tak for jeres forslag til virksomheder, der gør det godt!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik