Buschauffør banket af gal passager

En mand, der skulle være stået af ved Gentofte, overfaldt chaufføren, da han vågnede op på Helsingør busterminal. Det skriver Helsingør Dagblad.

Politiet leder stadig efter en ubarberet, 20- til 30-årig mand med lysblond hår, som tidligt fredag morgen, nærmere betegnet nogle minutter i fem, overfaldt en buschauffør på Helsingør busterminal, efter at det var gået op for ham, at han var kørt med meget længere end planlagt.Men ifølge en 26-årige buschaufførs forklaring til politiet så havde passageren kun sig selv at takke for miséren. Den efterlyste var sent på natten steget på bussen 95N på Rådhuspladsen i København. Han fortalte buschaufføren at han skulle af på Kildegaardsplads, men fik det svar, at bussen kun gjorde stop på Kildegårdsvej, ikke så langt derfra. Langt væk i drømmelandDet accepterede passageren, inden han sporenstregs drog til drømmeland på et af bussen sæder. Da bussen nåede til Jægersborg gjorde chaufføren ham opmærksom på at hans bestemmelsessted snart var nær. Da bussen nåede frem til Kildegaardsvej prøvede chaufføren at vække sin passager, men igen uden held, så bussen fortsatte nord på til den gjorde fuldt og helt stop på busterminalen ved Jernbanevej i Helsingør.Chaufføren fik nu liv i den sovende passager, og da denne opdagede, at han var havnet helt oppe i Helsingør, blev han meget gal og overfaldt chaufføren korporligt. Den 26-årige chauffør fik et hårdt knytnæveslag i maven og to slag i ansigtet med flad hånd, skriver Helsingør Dagblad.Bagefter stak passageren af, og chaufføren slog alarm til politiet. Overfaldsmanden er ikke set siden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik