Bror til kamp for Valentin

Stop anklagerne om bedrageri mod Niels Valentin Hansen, lyder det nu fra broderen til den tidligere direktør i Roskilde Bank.

I et læserbrev i DAGBLADET kaster
Roskilde Banks tidligere administrerende direktør Niels Valentin
Hansens bror, Hans Valentin Hansen, sig nu ind i kampen for
familiens ære.- Anledningen til at jeg skriver dette brev er, at
det er første gang nogensinde, at der er nogen i min familie,
der bliver beskyldt for bedrageri, skriver Hans Valentin
Hansen.Han håber, at Civilstyrelsen afviser den ansøgning om fri
proces til en erstatningssag mod blandt andre Niels Valentin
Hansen, som det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Rune
Viberg står bag.- Jeg håber, at Civilstyrelsen vil afvise at
betale omkostningerne i form af fri proces, set i lyset af, at
der er tale om investering i aktier (med deraf indbygget risiko)
og de relative små beløb. Det ligner i denne situation unødig
træk på de offentlige resurser, skriver Hans Valentin Hansen i
sit læserbrev.Forsvaret for Niels Valentin Hansen kommer
samtidig med, at Roskilde Banks nuværende administrerende
direktør Søren Kaare-Andersen i et stort interview med DAGBLADET
for første gang direkte kritiserer din forgænger.- Roskilde Bank
var en stamme, hvor Niels Valentin Hansen var høvdingen. Bankens
skæbne var beseglet, da konjunkturerne vendte. Den accelererende
vækst, der havde været, var løbet løbsk. Det var som et tog,
hvor man ikke kan finde bremsen, siger Søren Kaare-Andersen.I
Interviewet slår han fast, at Roskilde Bank aldrig ville have
kunnet skabt den enorme vækst, som banken oplevede under de
sidste år under Niels Valentin Hansen, hvis tingene havde været
kørt efter bogen.- Hvis bankhåndværket havde været gjort
ordentligt, havde man ikke kunne skabe sådan en fantomvækst. Det
man bare kan sige er, at væksten er skabt ved, at man simpelthen
ikke har holdt fast i tømmerne. Det er så en kritik af min
forgænger, men det mener jeg så også, er berettiget. De
administrative processer fulgte simpelthen ikke med. Det er
utroligt, hvad vi har ryddet op i det sidste trekvarte år, siger
Søren Kaare-Andersen.Han slår samtidig fast, at det er vigtigt
at sagen omkring Roskilde Bank skal belyses fuld ud.- Tingene
skal afdækkes. Det har altid været min holdning. Hvis der er
noget galt, så skal det afdækkes. Men jeg skal huske, at jeg
skal drive en virksomhed. Og jeg deler ikke den opfattelse, at
den eneste måde at tilfredsstille de glubende medier er, at
hugge hovedet af folk. De relevante myndigheder skal nok kigge
på denne sag. Derfor må vi forvente, at eventuelle kriminelle
forhold må komme op til overfladen, siger Søren Kaare-Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik