Brøndby undgår skuffelse mod B 93

Brøndby kom i gang i anden halvleg og scorede alle målene i 3-0-sejren over B 93 i pokalturneringen.

En overraskelse af de helt store lurede en times tid, da Brøndby onsdag aften spillede sig videre til fjerde runde i pokalturneringen med en 3-0-sejr over B 93, som spiller i Danmarksserien.

B 93, som på papiret var vært på et yderst tilskuerfattigt Brøndby Stadion, kæmpede godt i opgøret, hvor Brøndby som ventet havde bolden mest.

Først efter pausen kom Brøndby op i det nødvendige tempo for at vinde. Det var efter en times tid, at et ellers kriseramt Brøndby-hold kunne ånde lettet op, da forsvarsspilleren Dario Dumic, som tidligere i karrieren har spillet angriber, scorede til 1-0.

Så var B 93 knækket, og 10 minutter senere stod der 3-0 efter scoringer fra Mathias Gehrt og Frederik Holst.

Favoritsejre var der også til to andre superligahold. FC Midtjylland og Silkeborg vandt begge 1-0 ude over henholdsvis over Rishøj og Blokhus - begge fra 2. division.

Superliga-nedrykkerne fra Lyngby havde det nemmere, da de smadrede Danmarksserie-holdet fra Viby med 6-1. Kim Aabech scorede to af målene for Lyngbys gæster.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik