Brøndby nærmer sig Frank Buch-millioner

Brøndby er gået i dialog med den mulige investor Frank Buch-Andersen om en kapitaludvidelse.

Den kriseramte fodboldklub Brøndby IF er klar til at udvide aktiekapitalen med hjælp fra klubbens tidligere administrerende direktør Frank Buch-Andersen og hans gruppe af investorer.

Klubben meddeler fredag i en fondsbørsmeddelelse, at der har været positiv dialog mellem Brøndby og Buch-Andersen, og at begge parter er indstillet på, at Brøndby skal føres tilbage til toppen af dansk fodbold.

Brøndby skal nu udarbejde en konkret plan for en kapitaludvidelse.

- Løsningen skal være grundigt udarbejdet, bæredygtig og sikre bred opbakning fra klubbens interessenter.

- Derfor vil ledelsen arbejde videre og forventer at kunne fremkomme med en ambitiøs og visionær strategi samt en økonomisk bæredygtig plan for Brøndby IF inden for de nærmeste måneder, siger bestyrelsesformand, Sten Lerche.

Frank Buch-Andersen har tidligere meldt ud, at han sammen med investorer var klar til at smide 150 millioner i klubben, såfremt investorerne til gengæld fik indflydelse i form af A-aktier.

Det vil imidlertid kræve en ændring af aktiestrukturen i klubben. En ændring som Brøndby indtil for nylig har været afvisende overfor.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere