Brøndby køber U21-landsholdsmålmand

Frederik Rønnow skifter fra barndomsklubben AC Horsens til Brøndby.

Brøndby har sikret sig bredde på målmandsposten, hvor klubben torsdag har købt Frederik Rønnow i Horsens.

Den jyske klub bekræfter salget af Rønnow i en fondsbørsmeddelelse.

- For AC Horsens er det fantastisk, at vi kan sælge en spiller til en af de største klubber i Danmark. Ovenikøbet er det en spiller, som klubben selv har fostret, hvilket er en stor cadeau til vores talentudvikling, siger AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen.

I Brøndby kommer Rønnow til at kæmpe med Lukas Hradecky om spilletiden i målet, men tilgangen af Rønnow kan samtidig åbne for, at den finske landsholdsmålmand kan blive solgt videre.

Rønnow har været på kontrakt i AC Horsens i hele sin professionelle karriere, men efter Horsens nedrykning i 2013 til 1. division var målmanden lejet ud til Esbjerg i en halv sæson.

- Det er vemodigt at forlade AC Horsens, da det er min klub. Jeg var et smut i Esbjerg, men denne gang er det definitivt farvel, siger Frederik Rønnow, der dog ser frem til nye udfordringer på Vestegnen.

Målmanden er for ganske nylig vendt tilbage til Danmark efter at have været med U21-landsholdet til EM-slutrunden i Tjekkiet, hvor det dog ikke blev til spilletid for Frederik Rønnow.

Salget af Rønnow kommer til at påvirke regnskabet positivt i Horsens, men klubben oplyser ikke hvor meget.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere