Bro fra Tuborgvej til Helsingørmotorvejen spærres

Fra den 23. juli til den 4. august kan bilister ikke benytte broen fra Tuborgvej til Helsingørmotorvejen.

Broen skal nemlig repareres, og mens arbejdet står, skal man i stedet benytte en omkørselsrute via Tuborgvej og Lyngbyvej, melder Vejdirektoratet. 

Trafikken på Helsingørmotorvejen vil ikke blive berørt af broarbejdet, men der kan dog forekomme kortvarige spærringer af nødsporet på motorvejen i nordgående retning umiddelbart under broen.

Som det typisk er tilfældet, når Vejdirektoratet arbejder, skal man forvente noget støj.  

- Der skal fræses noget asfalt væk, og så skal fugerne i begge ender af broen hugges fri med en lufthammer. Det kan ikke undgås, at det støjer, men den del af arbejdet forventer vi at begrænse til mandag og tirsdag i uge 30, siger projektleder Henrik Nielsen fra Vejdirektoratet til TV 2 Lorry.  

Han tilføjer, at Vejdirektoratet vil forsøge at gennemføre de støjende aktiviteter mellem klokken 7 og 18 på hverdage.

Årsagen til reparationen er, at broens nuværende fuger er nedslidte og utætte. Det betyder, at der løber vand ned imellem brodækket og de tilstødende ramper, når det regner, hvilket medfører, at betonen ved broenderne gradvist nedbrydes.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

Sne veje

Flere trafikuheld i aftes - pas på isglatte veje her til morgen

øresund helsingør helsingborg

Skåne vil bygge fire tunneler mellem Helsingør og Helsingborg

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere