Brixtofte: Min menneskeret er krænket

Brixtofte indbringer Højesteretsdom for menneskerettighedsdomstolen, siger forsvarer på eks-borgmesters vegne.

Det strider mod den personlige ytringsfrihed, når Højesteret torsdag straffer tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte med 10.000 kroner for at kalde en dommer for "yderliggående nationalist".

Sådan reagerer eks-borgmesterens forsvarsadvokat, Søren Bech.

Men selvom sagen er overstået i det danske retssystem, giver Brixtofte og hans advokat ikke op.

Læs også: Grove ord om dommer koster Brixtofte 10.000 kr.

- Vi indbringer sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger han til Ritzau.

Højesteret afgjorde torsdag sagen om eks-borgmesterens ærekrænkende udtalelser.

Her blev Brixtofte fundet skyldig i at have brugt alt for grove ord om den dommer, der i første omgang var med til at finde ham skyldig i embedsmisbrug og mandatsvig.

Under sagen har Brixtofte hævdet, at han på grund af menneskerettighedskonventionen var berettiget til at komme med det hårde udfald.

- Vi mener, at dommen er forkert. Det er i strid med Peter Brixtofte's ytringsfrihed efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, siger Søren Bech.

Artikel 10 handler netop om retten til ytringsfrihed og omfatter blandt andet frihed til at have sin egen mening og at kommunikere information. De grove udtalelser faldt i et mere end syv minutter langt interview på TV2 News i oktober 2009.

Her gik Brixtofte til angreb på dommeren, der som retsformand afsagde dom over ham i Hillerød i april 2007.

For eksempel kaldte Brixtofte den nu pensionerede dommer Peter Garde for "en yderliggående nationalist", ligesom han påstod, at dommeren havde været ude på et politisk hævntogt.

Brixtofte mente, at der lå usaglige politiske hensyn bag domfældelsen.

Eks-borgmesterens beskyldning var så alvorlig, at den kunne have kostet dommer Garde sin stilling - hvis den vel at mærke var korrekt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik