Brandvæsen får mange grill-spørgsmål i tørken

Afbrændingsforbud i flere kommuner giver anledning til mange grill-relaterede spørgsmål hos Nordsjællands Brandvæsen.

Grillsæsonen er i gang, og de høje temperaturer denne sommer gør bestemt ikke tanken om at tilberede maden på en grill udenfor mindre tiltalende.

Dog har dette års grillsæson en lille krølle, da en del kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde har måttet indføre afbrændingsforbud netop som følge af de høje temperaturer og den lave regnmængde.

Det har ført til en del opkald hos Nordsjællands Brandvæsen. Heldigvis af overvejende positiv karakter.

- Borgerne er opmærksomme på forbuddet og er rigtig flinke til at spørge ind til det, siger Kent Mathiesen, der er indsatsleder og daglig leder af vagtcentralen hos Nordsjællands Brandvæsen.

Han fortæller, at det ofte er borgere, der ringer ind, fordi de gerne vil grille og i den forbindelse er i tvivl om, hvad der er tilladt, mens afbrændingsforbuddet gælder, og hvilke forholdsregler man kan tage sig.

Det er tilladt at grille

... så længe det er på privat grund. Altså må du ikke tage din grill med ud i skoven og tænde den der. Men så længe det bliver gjort forsvarligt, er det ikke noget problem at grille.

- Det er ikke noget, vi fraråder, men vi opfordrer til, man er forsigtig og tager sine forholdsregler, siger Kent Mathiesen.

I øvrigt, tilføjer han, skelner afbrændingsforbuddet ikke mellem, hvilken type grill, der er tale om - selvom det typisk er gløder båret af luft, der starter utilsigtede naturbrande.

Hos Nordsjællands Brandvæsen modtager de nemlig en del henvendelser omkring, hvorvidt afbrændingsforbuddet også gælder en gasgrill. Til dét er svaret ja.

Forholdsregler, man bør tage sig, inden man griller

1. Sørg altid for at have vand i nærheden. Vandspand og vandslange er begge to gode muligheder.
2. Stil helst grillen på fliser eller andet solidt materiale, der ikke kan antænde så let.
3. Vær opmærksom på, hvad der kan flyve væk fra din grill. Det er ofte gløder, båret af luft, der kan starte en brand, og derfor er det vigtigt at tænke over, hvor du stiller din grill også.
4. Sluk din grill med vand efter brug og lad den stå og køle ned. Kul, der ikke slukkes, kan let være varme nok til at starte en brand selvom der er gået 24 timer.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik